Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Skagerrak Nordic Dry Gin 70 cl Norge 44,9%

Fokus
  • Pris ved køb af 1 Stk,279,00  DKK
Tilføj til din ønskeliste
 
  • Status: Denne vare er ikke tilgængelig lige nu. Ser du denne besked efter at have lagt varen i kurven, er det den sidste på lager. Item not available at the moment  
  • Har du prøvet dette produkt?
    Giv en rating mellem 1-5 stjerner

     
    Bedømmelse: 3.14 ud af 5 baseret på 391 stemmer

    ← Start her

Køb sammen med denne vare
  • Info
  • Beskrivelse
  • Fragt og retur
  • Kontakt
  • Anmeldelser
Skagerrak Nordic Dry Gin 70 cl 44,9% fra det dejlige land Norge

Skagerrak Gin er fremstillet med afsæt i mere end 150 års håndværksmæssig erfaring inden for destillation og viden om planters sammensætning. I samarbejde med udvalgte bartendere fra nogle af nordens bedste cocktailbarer har Arcus skabt en klassisk dry gin med tydeligt enebærpræg og en klar nordisk profil.

Udover at den er fremstillet i Norden, så er smagen fremelsket med ingredienser fra den nordiske natur og fauna i og omkring Skagerrak. Bl.a. kvanrod, der ud over enebær, koriander og pomeransskal er en af de klassiske ingredienser i gin.

Langs Skagerraks kyster gemmer sig andre aromaskabende ingredienser: Hyldeblomst og kamilleblomst, samt hybenrosen og havtorn. Alle ingredienser i Skagerrak Gin, der bidrager med en unik aromaprofil af blomster og frugtagtige sødme af modne bær.

I udviklingen af Skagerrak Gin har de været tiltrukket af især citrusdelen i kommen. Kommen er en meget almindelig urt i Norden, og ved hjælp af fraktioneret destillation udført på en klassisk pot still, har de isoleret netop citrusdelen, da de har ønsket at lave en gin med et diskret præg af frisk citrusaroma.

Endelig er de dykket ned i Skagerrak og fundet søl tang – også kendt som dulse tang. Tangen giver en delikat og let saltet fornemmelse af frisk hav, som man finder når man f.eks. spiser friske østers. Søl tangens diskrete salte aroma fuldender og afbalancerer smagen i Skagerrak Gin med de friske frugtagtige og krydrede aromaer.

• Destilleri: Arcus AS
• Navn: Skagerrak Nordic Dry Gin
• Botanicals: Enebær, hyldeblomst, kamilleblomst, hybenrosen og havtorn
• Land: Norge
• Type: Nordisk gin
• Alc. styrke: 44,9%
• 70 cl.
• Anbefalet Tonicvand: Fever Tree Indian Tonic
• Anbefalet Garnish: Citronskal, vredet
• Andet: Passer i alle klassiske gin cocktails som G&T, Dry Martini og Negroni
Vi fik ideen at samle seks af nordens dygtigste professionelle bartendere, da vi ville udvikle en dry gin med nordiske ingredienser.

Bartenderne skulle være med hele vejen, fra første dråbe til det endelige resultat i flasken. Og lad det være sagt med det samme; udfordringen var svær og kravene høje. Men efter flere møder, flere smagsrunder, flere nye forsøge og mange tilretninger, lykkedes det at begejstre alle seks bartendere med det endelige resultat: Skagerrak Nordic Dry Gin.

Skagerrak er omkranset af tre nationer: Danmark, Norge og Sverige. Så det var helt naturligt at invitere to bartendere med om bord fra hvert land på denne Skagerrak togt. Det var en stærk besætning og kursen var sat: Sammen ville vi skabe en unik dry nordic gin. Fra Danmark har Rasmus Poulsgaard og Kasper Riewe-Høgh aktivt deltaget i udviklingen af Skagerrak. Begge har indgående kendskab til spirituskategorien gennem deres virke i det danske bartendermiljø, og har samtidig en forkærlighed for den nordiske retning når det gælder cocktails.
Flere måneder senere kom vi i land, og det endelige resultat blev Skagerrak Gin med en række unikke ingredienser fra den fantastiske natur i og omkring Skagerrak – velegnet til både at drikke rent eller som mikser til klassiske gincocktails.

Udover de klassiske gincocktails kan der også eksperimenteres med f.eks. en Nordic Fall, som er;
• 2 dele Skagerrak Gin
• 4 dele ufiltreret æblejuice
• 4 dele danskvand
• Pynt: En tynd skive æble
  • Postnord

    Fri fragt ved køb over 899,- kr.

    0-5 kilo = fra 39,- kr.

    5-10 kilo = 99,- kr.

    10-20 kilo = 149,- kr.

    Læs om vores retur her

Produktet er endnu ikke anmeldt. Klik her for at skrive en anmeldelse.
Varenr: 2222786539-skagerrak