Glenfiddich Cask of Dreams Nordic Oak 48,8 % er en sjælden og eksklusiv single malt whisky, skabt som en hyldest til nordisk whiskyentusiasme og Glenfiddichs pionerånd.
Denne limited edition blev lanceret i 2012 som en del af Glenfiddichs “Cask of Dreams”-initiativ, hvor destilleriet rejste gennem Danmark, Sverige, Norge og Finland med 13 speciallavede fade af nordisk eg. Her kunne whiskyfans skrive deres drømme direkte på fadene – som senere blev sendt til Skotland og fyldt med moden Glenfiddich-whisky til efterlagring.
-
Alkoholstyrke: 48,8 %
-
Fadtype: Nordic Oak – en sjælden og kraftfuld træsort, der tilfører krydret dybde og varme
-
Begrænset oplag: Ca. 3.500 flasker
-
Destilleri: Glenfiddich, Speyside
-
Aftapning: Destilleriaftapning, 2012
-
Næse: Frisk og let tilbageholdende i starten, men åbner op med vanilje, pære, citrus og et strejf af blomster og eg
-
Smag: Sødmefuld med vanilje og flormelis, efterfulgt af frugtige noter (æble, appelsin, citron) og krydret varme fra eg, peber og karameliseret ingefær
-
Eftersmag: Medium lang med sød vanilje, let tør eg og en behagelig varme af appelsinskal og krydderi
-
Første gang Glenfiddich har brugt nordisk eg til lagring – en modig beslutning, da træets påvirkning var ukendt
-
En drøm blev opfyldt: én af deltagerne fik sin livsdrøm realiseret – en tur til Isle of Man TT-løbene
-
Lanceringen blev fejret med en eksklusiv smagning ombord på Viking Lines whiskyfestival på skibet Cinderella
Glenfiddich Cask of Dreams Nordic Oak er både en samlerflaske og en unik smagsoplevelse, der kombinerer klassisk Speyside-karakter med nordisk træ og storytelling i særklasse.
Destilleri: Glenfiddich Cask of Dreams Nordic Oak
Alder: NA
Type: Single Speyside Malt Whisky
Alc. styrke: 48,8%
Cask: Nordic Oak
Antal flasker: Ca. 3500
70 cl.
Andet: 13 fade til det nordiske marked
Lyt til vores podcast:
GLENFIDDICH LÆGGER WHISKY PÅ NORDISKE EGETRÆSFADE EFTER DANMARKSTURNÈ
Af J. Nedergaard
Våde danske drømme: Glenfiddich, der er verdens mest prisbelønnede og danskernes foretrukne malt whisky, har i efteråret været på turné i Danmark med deres Cask of Dreams. Det vil sige to mand i en Glenfiddich Land Rover sammen med et nordisk egetræsfad (til en kommende whisky), som alle der har mødt det unikke optrin har kunnet skrive deres personlige drøm på – og vinde muligheden for at se drømmen gå i opfyldelse, samt rejser til det skotske destilleri. Hyldest til grundlægger
Turen har været en hyldest til Glenfiddichs grundlægger William Grant, der havde en drøm om at lave den bedste dram i dalen. Turen har skullet inspirere folk til at formulere og forfølge deres drømme. 13 helt nye nordiske egetræsfade til lagring af whisky blev transporteret rundt i Danmark, Sverige, Norge og Finland, til over 100 byer. I Danmark besøgtes ni forskellige byer, hvor forbipasserende såvel som inviterede gæster til smagninger fik muligheden for skrive deres drømme direkte på et af de turnerende fade. I september var fadet på besøg i Kalundborg, Holstebro, Vejle og Helsingør. Og i efterårsferien kom Cask of Dreams turen til Køge, Haslev, Nørresundby/Aalborg, Nykøbing Falster, mens turnéen afsluttedes i København lørdag d. 20. oktober. Forslag og afstemning på nettet Alle der skrev sin drøm på fadet, deltog i konkurrencen om at få sin drøm opfyldt. De der ikke var i stand til at besøge et af stoppene på turen, kunne, ja måske kan de endnu, deltage i konkurrencen på sitet www.myglenfiddichdream.com. På sitet stemmer (det skrives i nutid, da konkurrencen i skrivende stund stadig er tilgængelig) besøgende på den drøm, de synes fortjener at vinde. De der stemmer, kårer sammen med Glenfiddich ti finalister, der alle vinder en rejse til Glenfiddichs destilleri i Skotland. Den endelige vinder får desuden 40.000 kroner til at realisere sin drøm.
Der er mere Men det med drømmen er ikke hele historien, for de tomme fade, der blev rullet rundt, er lavet af nordisk eg på, et svensk bødkeri, og efter fadet i Danmark er blevet fyldt med drømme venter det på fade fra de andre nordiske lande og tager turen tilbage til Skotland; tilbage til destilleriet, hvor det vil blive fyldt med moden Glenfiddich for at få verdens første nordisk eg afslutning for en skotsk whisky. Verdens første! Det er første gang i Skotlands, og i Glenfiddichs 125 årige historie, at nordisk eg anvendes til lagring af skotsk whisky. Det nordiske egefad vil sammen med 12 andre nordiske fade blive transporteret til Dufftown, Glenfiddichs hjemby i det skotske Højland, i løbet af november. Her vil fadene altså blive fyldt med Glenfiddich Single Malt Whisky, for at blive præget af den nordiske eg over de følgende måneder. Malt Master hos Glenfiddich, Brian Kinsman, vil personligt bestemme, hvornår whiskyen er klar til at blive aftappet. ”Det spændende er, at vi endnu ikke helt ved, hvordan den nordiske eg vil påvirke smagen og at vi er med til både at skrive nordisk og skotsk historie ved at bruge nordisk eg til skotsk whisky” fortæller brand ambassador David Francis fra William Grant & Sons, virksomheden der er opkaldt efter grundlæggeren af Glenfiddich.
Det var William Grant, der grundlagde Glenfiddich for 125 år siden, og i dag er det 5. generation som stadig ejer og fremstiller whiskyen. Klar til foråret ”Formodentlig en gang til marts 2013 vil Brian Kinsman have duftet til de tretten fade for sidste gang – og gjort dem klar til tømning og siden aftapning. Whiskyen fra de nordiske fade bliver en ’limited edition’, og vi forventer, at den vil være et samlerobjekt ikke blot for Danmarks og Nordens mange tusinde whisky-entusiater, men langt ud i verden. Vi har allerede haft de første mange henvendelser,” siger produktchef for William Grant & Sons Jens Tholstrup, der er idémanden bag det nordiske egeprojekt. Da vi talte med ham var over 3000 af flaskerne blevet forhåndsreserveret af kunder i Norden, og han havde modtaget henvendelser fra samlere i Asien, Nordamerika, Sydamerika og flere steder i Europa. Hvor og hvornår? I alt vil der være omkring 3.500 Cask of Dreams flasker ude i de skandinaviske butikker, hvor de forventes at være tilgængelige i maj 2013 (det er svært at forudsige det nøjagtige antal, eftersom en lille procentdel af whiskyen fordamper under lagringen). Flaskerne vil kunne købes i udvalgte butikker.