Mojito Drinks
Mojito Drinks OpskriftHer kan du lære at lave den perfekte Mojito, med alle de rigtige ingredienser.Historie Som det er med så mange andre ting i cocktailverdenen, så er Mojito’s fødsels omringet af en masse mystik og usikkerheder. En af de mest ihærdigt fortalte oprindelseshistorier, har en engelsk sømand med navnet Francis Drake. Han fungerede som ”freelance” sømand i den britiske flåde, direkte ansat af Hendes Majestæt Dronning Elisabeth I. af England. Hans job bestod primært i at berøve spansk besatte byer verden over, og overgive rigdommene til den engelske Dronning. Den spanske konge, Kong Phillip II, fik besked om Drake’s intentioner om at indtage Havana, og stjæle det Aztekiske guld. Havana forberedte sig på hans ankomst, men da Drake nåede frem, affyrede han kun ganske få skud, og vendte om igen. Alligevel var hans ankomst en kæmpe begivenhed i byen, og efter sigende, så serverede man en drink opkaldt efter den begivenhed. Den blev omtalt som Draque, Drac, eller Drak, og bestod af Aguardiente (vildfermenteret forgænger til rom), lime, sukker og mynte. Der findes også historier, der fortæller at det faktisk var ombord på Francis Drake’s skib, at man fandt på at blande Aguardiente, lime, sukker og mynte som alt sammen var varer, hans skabe uden tvivl har fragtet mellem deres togter. Dette er en meget klassisk historie, også om hvordan man opfandt Daiquiri, for at gøre den daglige indtagelse af rom mere behagelige for sømænd. Den daglige ration af rom blev indtaget, for at bekæmpe maveonde og skørbug. Det var først i 1860’erne, da Facundo Bacardi Massó havde åbnet Bacardi destilleriet og revolutioneret romproduktionen, at Mojito blev skabt, da man skiftet den meget kraftige Aguardiente ud med Bacardi rom. Hvor selve navnet Mojito kommer fra, er stadig et mysterium den dag i dag. Teorier foreslår, at navnet stammer fra det spanske ord Mojar, som betyder ”at blive våd”. Der findes også de, der mener at ordet stammer fra det afrikanske ord ”Mojo”, som løst oversat, er at kaste en mindre fortryllelse. Uanset hvordan skabelsen skete, så kan man ikke komme uden om legenden om, at den først Mojito på en bar, blev serveret på Bodeguita del Medio, en lokal bar i Havana. I baren har de stadig den dag i dag, et håndskrevet stykke papir hængende, skrevet af ingen ringere end Ernest Hemingway, en af verdens mest anerkendte forfattere nogensinde. Her har han skrevet ”My Mojito in La Bodeguita – My Daiquiri in El Floridita” |