Sall Whisky TØRV 2.3 – Økologisk Peated Single Malt & Single Farm Whisky
TØRV 2.3 er tredje udgivelse i den røgede serie fra Sall Whisky – en whisky, der henter sin karakteristiske røg fra elegant mosetørv leveret af moselauget i Moseby. Herfra stammer den særlige tørv, der giver TØRV-serien sit signaturpræg: en blød, aromatisk røg med både sødme og florale nuancer.
Denne udgave er modnet i en kombination af ex-bourbon, Oloroso og Pedro Ximénez-sherryfade, som tilsammen skaber en kompleks og balanceret profil. Røgen er tydelig, men aldrig dominerende – den spiller smukt sammen med sherryfadets sødme og dybde. Resultatet er en whisky, der både taler til den garvede Islay-entusiast og den nysgerrige nybegynder, der vil udforske tørverøgens mange facetter.
TØRV 2.3 er fremstillet af Evergreen vårbyg fra marken Kvolbæk, maltet som Pale og Vienna for at give en fyldig og balanceret maltprofil. Gæret med Distillamax MW og destilleret i små batches, før den nænsomt blev lagret i tre år. Hver flaske er 100 % økologisk og fuldt sporbar – fra mark til fad, fra korn til glas.
Kun 445 flasker er tappet ved 52,5 % Vol. – en whisky med kant, dybde og tydelig oprindelse. TØRV er dansk terroir med røg i sjælen.
Destilleri: Sall Whisky
Navn: TØRV 2.3
Årgang: Bottled: 2025
Alder: Min. 3 år
Land: Danmark
Type: Single Malt Dansk Whisky
Fad nummer/type: Ex-Bourbon Casks, sherryfade
Alc. styrke: 52,5 %
Antal flasker: 445 stk.
Un-chillfiltered
Natural Colour
70 cl.
Andet: Økologisk - Der er altid fuld sporbarhed fra den enkelte aftapning til den enkelte mark.