Derudover er der planer om at åbne endnu et destilleri, som nok lanceres inden længe. Mange af Penderyns whiskyer lagres først i traditionelle bourbonfade, primært fra Tennessee og Kentucky, hvorefter whiskyen efter noget tid får et finish på f.eks. spanske oloroso sherryfade, portugisiske portvinsfade eller noget så spændende som madeira fade. Dette gør, at whiskyen får en afrundethed og sødme fra bourbonfade, hvor karakteristiske whiskynoter træder igennem, såsom vanille og tørrede frugter.
I forbindelse med Whisky og Rom Festival i KBH her i oktober, havde jeg den fornøjelse at møde og snakke med Thor Boding, der er ambassadør for Penderyn mærket i Danmark, og som ses på billedet. Ligeledes fik jeg lov at smage nogle forskellige whiskyer fra Penderyns gold series. De har i alt tre serier, udover deres single cask limited editions; Gold, dragon og Icons of Wales.
Her er min oplevelse af deres Gold serie. Alle nævnte whiskyer nedenfor har først lagret minimum 7 år på et bourbonfad, hvorefter det er flyttet over til det respektive fad, som kendetegner den enkelte whisky. Ligeledes er alle whiskyerne alle flasket ved 46% alkohol.
Penderyn Portwood: Denne whisky har et flot rødligt skær i glasset/flasken. I næsen kommer noter af tørrede frugter, let ristet egetræ henimod en nøddeagtig duft og ellers en sødme fra portvinen. På tungen udtrykkes nogle af de samme noter som i duften, hvor de tørrede frugter og den nøddeagtige smag træder igennem med et hint af egetræ og honning, som hænger mildt på tungen.
Penderyn Sherrywood: Denne sherry whisky kendetegnes på den klassiske lyse brune farve med en let rødlig nuance. I duften mødes klassiske kendetegn fra sherry-sødmen samt noter af tørrede frygter og grønne æbler. Whiskyen smager ligeledes af de søde sherry noter og er ellers meget afbalanceret med en eftersmag af toffee, vanille og søde rosiner.
Penderyn Madeira: Denne whisky har en dejlig let gylden farve hen imod en lys kastanjebrun. I næsen frembringes noter af honning, søde frugter og toffee/karamel. På tungen frembringes en kombination af smage lige fra søde frugter, ferskner og rosiner til toffee, brændt karamel og nødder. I eftersmagen fås yderligere noter at exotiske frugter og vanilje, som bliver hængende. Alt i alt en meget kompleks whisky med en smagsnuance man ikke støder på så ofte. Ville passe perfekt til den sene juleaften, hvor juleanden skal skylles ned med noget lækker, der komplimenter og forstærker den lækre mad. Generelt set giver de første syv år på bourbonfadet en afrundethed og delikat sødme, som danner et fantastisk grundlag for deres lækre whiskyer. Den efterfølgende lagring på det pågældende fad er med til at give whiskyen en karakteristika, som gør, den skiller sig ud. Alt i alt nogle meget lækre whiskyer, og det er bestemt ikke sidste gang jeg kaster mig ud i noget af dette walisiske whisky. Er spændt på at se, hvad fremtiden bringer for dem.