Indlæg af Mads Thorup
Arran er en ø i Skotland som ligger ud for vestkysten tæt på Glasgow. Som så mange andre steder i Skotland, er der blevet lavet en del whisky her på øen, og igen som så mange andre steder, var alle stederne ikke helt lovlige tilbage i 1800 tallet. Et af destillerierne hed Lagg, og det lukkede i 1840 grundet en kombination af dårlig ledelse og et stort konkurrerende marked, som var svært at følge med. Øvrige destillerier på øen lukkede ligeledes. I starten af 1990’erne startede byggeriet af et nyt destilleri beliggende i Lochranza området i den nordlige del af Arran, og i 1995 blev den første råsprit kørt igennem destilleriets pot stills. Netop denne lokation faldt meget naturligt, da der er en rig vandkilde i form af frisk fersk vand fra søen Loch na Davie - og som alle ved, skal der bruges en del vand i whiskyproduktionen. Første whisky blev frigivet i 1998, tre år senere, hvilket var en stor begivenhed for øens historie, da dette var den første lovlige whisky, der blev produceret i over 160 år!
I 2010 udkom den første røgede whisky fra
Arran destilleri, som gik under navnet Machrie Moor. Denne whisky havde et røgniveau svarende til ca 20 ppm. Det var denne whisky, som startede tanker om en genåbning af Lagg destilleri - et søsterdestilleri med røget whisky i den sydlige del af øen Arran. I 2018 blev det første spadestik taget, og i 2019 løb den første spiritus igennem pot still på destilleriet. Det var starten på et nyt kapitel og den første whisky fra
Lagg blev frigivet i 2022. Lyt til vores podcast: