Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Har du smagt Big Peat 12 års? Det har vi....

Har du smagt Big Peat 12 års? Det har vi....

Fra Douglas Laing kommer en meget røget whisky, den hedder Big Peat - dette blogindlæg handler om deres nye 12 års udgave. 

Har du smagt Big Peat 12 års?




Big Peat 12 års Whisky


Her er vores oplevelse

Indlæg af Mads Thorup & Kristian Henriksen

Vi havde i dag den fornøjelse at smage på denne udgivelse fra Big Peat. Forventningen til whiskyen var ikke til megen diskussion og med et navn som “Big Peat” og en whisky fra Islay, så forventes en intens omgang røg i både duft og smag. Farven på whiskyen er næsten helt klar med et gulligt skær, hvilket ikke er unormalt for en røget whisky, som har lagt på friske egetræsfade. I duften bringes minderne frem af lejrbål og let brændt snobrød under den åbne himmel tæt på havvand og med et hint af citrus, der gemmer sig i den afrundede røgsmag.  På tungen bølger den røgede smag sig elegant hen over smagsløgene med et hint af havsalt og citrus. Samtidig fås hint fra egetræsfadet og ellers en meget afbalanceret og smooth whisky, som hænger på tungen.

På trods af navnet og den karakteristiske frontfigur, som ikke er helt ulig Kaptajn Haddock med piben i munden, fås her en meget afrundet og velbalanceret whisky, der gør, at røgen ikke overtager de ellers dejlige klassiske karaktertræk, som en whisky har. Ønskes at mildne røgen lidt, så kan whiskydrikkeren, der ikke er til så meget røg, med fordel tilføje 2-3 dråber vand, hvorved røgens fylde dæmpes, men ikke fjernes helt. Whiskyen er perfekt at nyde en kølig sommeraften under åben himmel og ild eller som et supplement til sommergrillens barbeque-marinerede retter.



Om Douglas Laing:

Douglas Laing & Co. blev stiftet i 1948 af Douglas Morton Verindor Laing (født 1912) som primært var indenfor shippingbranchen - Første generation, Fred Douglas Laing født i 1912 og døde i 1984, bare 72 år gammel. Han byggede firmaet op fra scratch og sørgede for, at begge sønnerne blev oplært i branchen.

Sønnerne som udgør anden generation af whiskykøbmænd hedder Fred & Stewart Laing og drev i mange år firmaet sammen og frigav mange lækre aftapninger i forskellige serier, herunder Old Malt Cask, Provenance, The Premier Barrel i 2013 splittet de firmaet op og Fred Laing har taget tredje generation med i firmaet, Cara Laing. Fred´s bror Stewart Laing startede firmaet Hunter Laing sammen med sine to sønner Scott og Andrew.


Relaterede produkter