Navy Rum - Så Til Søs - Blogindlæg af Carsten Øhlenschlæger

Navy Rum - En betegnelse fyldt med historier og myter. Læs med når vi dykker lidt ned i emnet i dette blogindlæg.

Rom og det maritime har hørt sammen i mange århundreder og særligt i de militære flåder i de engelsktalende lande har dette bånd været yderst tæt. I dette indlæg sætter vi fokus på begrebet Navy Rum og får forhåbentlig også bekræftet eller afkræftet nogle af de mange myter omkring emnet.

Lad os starte med at kigge på søfart som den så ud i 1500 og 1600 tallet, da verdens store kolonimagter for alvor begyndte at udforske verden og opdagede de logistiske problemer, der fulgte i kølvandet med imperiernes ekspansion. Sømænd, uanset hvor hårde og grove de var, skulle naturligvis have både mad og drikke på de lange rejser og det naturlige valg i dag ville vel være bare at tage drikkevand nok med til turen, men store glasbeholdere var stadig meget dyre at producere og var desuden for skrøbelige ude på åbent hav. Metalbeholdere var heller ikke en mulighed, da vi teknologisk set slet ikke var nået så langt endnu. Alt blev derfor fragtet i tønder lavet af træ og det giver et problem i forhold til rent drikkevand. Tønder er porøse og levende, hvilket lige præcis er derfor de bruges til lagring af spiritus, men det gør dem også særdeles uegnede til opbevaring af drikkevand. Efter et par dage eller uger på åbent hav ville vandet være fuldstændigt udrikkeligt, smage gammelt og surt eller tilmed være sat til med grønne alger. På dette tidspunkt var det allerede velkendt at alkohol ikke havde samme tendens til at blive dårligt ved længerevarende opbevaring, så verdens flåder begyndte ganske naturligt at tage alkohol med på de lange rejser i stedet for vand og man valgte gerne en alkohol, som var tilgængelig i det område man kom fra, så franskmændene tog vin eller brandy med, portugiserne tog portvin med, spanierne tog sherry med og så videre. Briterne bryggede øl og derfor valgte de naturligvis øl som deres foretrukne “tipple”.

Navy Rum
Hvornår kommer du til den der rom? Rolig, rolig, det kommer nu! I 1492 genopdagede Christopher Columbus Amerika, da han hans skibe landede i det der i dag hedder Bahamas, højst sandsynligt på øen San Salvador. Dette satte gang i sandt kapløb mellem verdens imperier om at erobre så meget af det nye land som muligt og dermed startede et af de sorteste kapitler i verdenshistorien med slavehandel, men det er en historie til en anden gang. Da den nye verden var særdeles velegnet til at dyrke sukkerrør blev denne afgrøde plantet vidt og bredt, og da vi jo er mennesker varede det ikke længe inden vi opdagede at man kunne destillere alkohol ud af den sukkerholdige væske. Alle de skibe, som sejlede mellem den gamle og den nye verden havde, som udgangspunkt, kun proviantering med til rejsen ud og skulle derfor fylde lagrene op inden hjemrejsen og dermed blev rom og søfart for evigt koblet sammen.

Hvornår man begyndte at give deciderede rationer af rom til mandskabet vides ikke, men første optegnelse af denne praksis stammer fra 1731, da det bestemmes at mandskab i den britiske Royal Navy havde krav på enten 8 imperial pints (cirka 4,5 liter eller 1 imperial gallon) øl eller en ½ imperial pint (28,4 centiliter) spiritus om dagen. Indtil da havde det være op til kaptajnen på det enkelte, hvor meget der tilfaldt hvert enkelt medlem af besætningen.

Lige under en halv flaske spiritus om dagen er alligevel en del, og det må have givet visse udfordringer at styre et skib med en besætning af mere eller mindre berusede sømænd. Rationer blev derfor sat ned gennem årene og en af de mest berømte eksempler på dette stammer fra 1740, hvor Admiral Edward Vernon, med kælenavnet Old Grog, valgte at nedvande mandskabets ration af rom med havvand, så den ikke slog så hårdt og han lagde dermed navn til begrebet Navy Grog. Det har næppe nogen speciel appetitvækkende cocktail på det tidspunkt!

Produktion
Omkring 1850 formaliserede Royal Navy både produktionen og uddelingen af den daglige ration eller the daily tot, som sømændene kaldte den. Den skulle udleveres mellem klokken 11 og 12, hvor der blev kaldt til “Up Spirits”. Sømændene besvarede dette kald ved at udbryde “Standfast the Holy Ghost” og dermed kunne dagens højdepunkt begynde. På dette tidspunkt var rationen dog sat ned til en ottendedel af en imperial pint (omkring 7 centiliter). Officererne fik rommen rent, hvor menige sømænd fik den nedvandet med ⅔ dele vand.

Produktionen af Navy Rum fra dette tidspunkt blev også centraliseret hjemme i Storbritannien og uddelt til skibene direkte derfra og dermed fik den en helt særlig smagsprofil. Der har aldrig været nogen præcis opskrift, men man har naturligvis primært hente rom hjem fra egne kolonier og blandet dem sammen. Kernen af Navy Rum har nok altid været den tunge rom fra Guyana med dens noter af chokolade og kaffe som man så har blandet op med frugtig rom fra Barbados, funky rom fra Jamaica og et lidt lettere destillat fra Trinidad. Dermed ikke sagt at der ikke har været andet rom i, men disse fire steder har uden tvivl dannet grundstammen i en klassisk Navy Rum. Rommen er blevet blandet sammen flere steder, men det største og vigtigste sted har været Royal Victoria Victualling Yard i London. Her har flåden rådet over 32 blending vats med en samlet kapacitet på hele 230.000 imperial gallons (lige over 1 million liter). Disse blending vats var forbundet med hinanden, så der blev hældt ny rom ind i den ene ende og tappet i den anden. Lidt ligesom et solera system eller vi kan også kalde det for verdens største “infinity bottle”.

Navy Strength
Et andet udtryk som ofte bruges i forbindelse med Navy Rum er Navy Strength og her skal vi lige holden tungen i lige i munden. Alkohol måles i dag gerne i ABV (Alchol By Volume), hvilket vil sige at en 40% spiritus indeholder 40% alkohol. I USA bruges et udtryk, som hedder Proof og det er egentlig bare en fordobling af ABV, så en 80 Proof bourbon indeholder dermed 40% alkohol, en 100 Proof bourbon indeholder 50% alkohol og så videre. Så enkle kan briterne naturligvis slet ikke være og de brugte dengang Imperial Proof som måleenhed for alkohol, hvilket også er grundlaget for en af de større myter. Imperial Proof tager udgangspunkt i hvorvidt krudt, som er blevet vædet i alkohol kan antændes eller ej. Hvis krudtet kan antændes, så er alkoholprocenten (afhængig af krudtets beskaffenhed, temperatur og så videre) højere end 57,14%. Det vil sige at spiritus på 57,14% er “at proof”, spiritus over er overproof og spiritus under er underproof. Det har fået mange af nutidens producenter til at kalde 57% alkohol for Navy Strength, men dette er forkert! I et dekret fra 1866 står der at den rom, som uddeles skal være 4,5% underproof. Uha, nu skal vi regne… 4,5% fra 57,14% må give 54,56% og dermed er officiel Navy Strength altså omkring 54,5% og ikke 57%. Ikke mere matematik i dag, det lover jeg!

Black Tot Day
Alt godt kommer jo til en ende og til sidst må fornuften sejre. Den 31. juli 1970 blev de sidste daglige rationer uddelt i Royal Navy, hvilket sømændene bestemt ikke var tilfredse med og dagen blev kendt som Black Tot Day. Amerikanerne havde allerede stoppet de daglige rationer i 1862 og Australien i 1921. Canada stoppede i 1972, mens New Zealand fortsatte helt indtil 1990. I forbindelse med afskaffelsen af de daglige rationer blev der flasket nogle flakoner, som hver indeholder 1 imperial gallon, med den sidste Navy Rum. To af disse flakoner står hos Whisky.dk og i forbindelse med Whiskymessen 2023 bliver den ene åbnet, så vi alle har mulighed for at smage et lille stykke af historien.

Hvis man gerne vil opleve Navy Rum stilen i dag, så er der flere brands, som forsøger at genskabe den. De mest kendte er Pusser’s og Black Tot, som vi nok skal skrive lidt mere om på et tidspunkt.

Relaterede produkter