Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Da far var dreng.... sådan cirka... Af Vinblogger Max Henrik Krause

Da far var dreng.... sådan cirka... Af Vinblogger Max Henrik Krause

Fokus på klassiske røde Bordeaux vine. Vores vinblogger Max-Henrik Krause, som altid bobler af glæde, kommer her med et par gode forslag 

Indlæg af vinblogger Max-Henrik Krause

Min ungdom blev tilbragt i det sønderjyske tæt på grænsen til Tyskland og utallige er de gange hvor vi, gutterne og jeg, strøg ”over på den anden side” for at tanke Paderborner, Hansa Pils og Horsy øl. Når vi skulle bruge vin, var det typisk Amselfelder, Rosenthaler Kadarka og i sjældne tilfælde Pierre Medard! Ak, ja; det var tider! Udover nogle gevaldige hovedpiner medførte indtaget af de nævnte vine heldigvis en interesse for noget der var bedre og da lønningsposen i takt med tiden blev større, blev der også råd til ”rigtige” vine.

Det første jeg kastede mig over var vin fra Bordeaux-området med særlig fokus på Medoc og Saint Émilion. Jeg mindes stadig Chateau Malescasse, Brane-Cantenac, Chateau de Seguin m.fl.
Til fornuftige penge fik man en væsentlig bedre kvalitet end det tyske sprøjt og samtidig kunne man så også studere området og de enkelte vinslotte nærmere i de mange vinbøger der begyndte at komme frem – og som lå under juletræet igennem mange år. Specielt var det spændende at bladre i den årlige udgave af Hugh Johnson´s lille lommebog; Hvordan var de vine man havde i skabet vurderet? Var de i det hele taget nævnt i bogen? Husk på at det her var længe før vi fik Pc og smartphones, så bøger og artikler var det man benyttede for at holde sig orienteret.

Interessen for vin er vokset gennem årene og mange andre vinlande og områder er kommet på favoritlisten men klassiske Bordeaux vine er nu noget helt særlig og derfor emnet i dette indlæg.

At beskrive hele Bordeaux-området er gjort af mange andre, så her blot lidt korte highlights:
Bordeaux inddeles typisk i venstre og højre bred af floden Gironde. Hver side har sine karakteristika. Langs venstre bred ligger Graves, Médoc og Haut-Médoc og alle de fornemme Grand Cru Classé-slotte ligger i kommunerne Margaux, Saint-Julien, Pauillac samt Saint-Estéphe. På højre side finder man bl.a. Pomerol og Saint Émilion.
De vigtigste røde druer i Bordeaux er Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Langt de fleste røde vine er cuvéer – altså vin fremstillet på mere end én druesort.
De vigtigste hvide druer er Sémillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle; Her er det lettere at finde en vin fremstillet på kun én druesort.


Lad os starte med et godt køb til pengene: 
LA CHAPELLE D´ESCURAC 2017 
En typisk Medoc vin i den prisoverkommelige ende af skalaen. Vinen er lavet på Cabernet Sauvignon og Merlot og har en dejlig duft af solbær, mørke frugter, cedertræ og let skovbund. Smagen indeholder de samme elementer men også lidt tobak og egetræ. En dejlig fyldig og rund vin der efter at have fået lidt luft efterlader en med et godt indtryk. Vinen kan med lethed få prædikatet: Et godt køb til prisen der ligger på beskedne 99,- pr. flaske.

Fra samme vingård finder vi CHATEAU D´ESCURAC MEDOC CRU BOURGOIS 2016
Druesammensætningen er den samme, nemlig Carbernet Sauvignon og Merlot og duften minder meget om ovenstående men man fornemmer tydeligt at vi nu er rykket en tak op ad; Mere kraft, mere saft, mere power! Rubin rød farve, noter af vanilje samt let chokolade. Intens smag af mørke modne kirsebær, blommer, tobak og lakrids. En fyldig vin med en meget lang eftersmag. Man kan sagtens gemme vinen yderligere men omvendt hvorfor? Den smager herligt nu. Giv den dog lige lidt luft og servér den ved en temperatur på mellem 16 og 18 grader :-). Prisen er 199,- pr. flaske.


                              

Et andet bud på en Médoc Cru Bourgois er Chateau L´Argenteyre Medoc Cru Bourgois 2018
Igen er det Cabernet Sauvignon og Merlot der dominerer men her finder vi også druerne Petit Verdot og Carménére. Denne velafbalancerede cuvée har smagsnoter af solbær, brombær, ristet kaffe og let skovbund samt træ og læder. En herlig klassisk Bordeaux vin der med sin fylde bør serveres til kraftige retter med kød. Prisen er kun 129,-  - og den er alle pengende værd.
      
Vi runder de røde vine af med præsentationen af intet mindre en "kassen til vinsamleren der har alt", nemlig: Crus Bourgeois Collection 14 Exceptionnel Medoc vin 2019
Denne eksklusive originale trækasse indeholder 1 flaske fra hvert af de 14 slotte, som har status af Crus Bourgeois Exceptionnels, alle i årgang 2019.
Omhyggelig dyrkning, omhyggelig vinificering og omhyggelig modning inden frigivelsen går igen i alle vinene, som alle smager fortræffeligt allerede nu og som også vil udvikle deres kompleksitet i de kommende 3-5 år og afhængig af de enkelte slotte noget eller meget længere.
                 
Crus Bourgeois Collection 14der leveres i en flot trækasse, indeholder 1 flaske fra hver af de følgende slotte:
Château d'Agassac, Château d'Arnauld, Château d'Arsac, Château Belle-Vue, Château Le Boscq, Château Cambon la Pelouse, Château Charmail, Château Le Crock, Château Lilian Ladouys, Château Malescasse, Château de Malleret, Château Paveil de Luze, Château du Taillan og Chateau Lestage.

Det vil være for omfattende at lave en beskrivelse af de 14 vine, men fælles for dem alle er at niveauet er højt og at du får meget for pengene. Prisen er 5.099,- for denne lækre kasse. 

Tak fordi du læste med :-)
Relaterede produkter