Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Vores whiskyblogger Steven Kramme smager på Stauning Double Malt og Dirty Bastard

Vores whiskyblogger Steven Kramme smager på Stauning Double Malt og Dirty Bastard

Vores whiskyblogger Steven Kramme begiver sig ud i at smage på dansk whisky fra Stauning. Stauning er uden sammenligning den største producent af dansk whisky. Det er derfor altid spændende, hvad de laver, og om de formår at holde deres høje standard på whisky. 


Blogindlæg af Steven Kramme

 

Den første whisky er deres Stauning double malt på 40,5% alc.
I næsen er den meget stille og rolig. Der er ikke meget spræl i den. Men det sikkert også meningen. Den er fint balanceret. Malten kommer tydeligt frem i næsen. Der er også en del sødme og citrus at finde. Jeg kommer til at tænke på nybagt brød fra bageren. Det er på en god måde.

Smagen er igen meget balanceret. Det er ikke en whisky der gør super meget væsen af sig. Den lave alkohol gør at whiskyen er hurtig til at fise ud. De nye egetræsfade smages rimelig tydeligt. Den sidste del af smagen kan godt være en anelse bitter. En kort finish.

Alt i alt en ok whisky. En lille smule kedelig hvis du er vant til at drikke whisky. Men som en
starter på en whiskysmagning er den helt fin.

 

STAUNING DOUBLE MALT WHISKY - MALTED RYE & BARLEY


Fra Staunings hjemmeside:

DOUBLE MALT WHISKY - MALTED RYE & BARLEY

Vi er begejstrede for at kunne introducere den seneste tilføjelse til Stauning Whisky-familien - Stauning Double Malt - der forener det bedste fra dansk rug og byg, modnet i en blanding af nye egetræs- og bourbonfade, hvilket resulterer i en whisky med en smooth og afbalanceret smagsprofil.

Denne kombination havde den rette finesse, blødhed, balance og den karakteristiske Stauning-karakter. Resultatet er en ekstraordinært velafbalanceret whisky med bred appel - både entusiaster og dem, der begiver sig ind i whiskyens verden, vil nyde denne whisky.

Du kan drikke den ren, servere den på is i det nye Stauning Whisky tumblerglas eller tilføje et dansk præg til din yndlings whisky-baserede cocktail - Stauning Double Malt skuffer ikke.

  • ABV: 40,5%

Smagsnoter
En smooth og afbalanceret smagsprofil med frugtige og delikate noter af vanilje, citrus, honning, karamel, æble og røde bær.

Værd at vide
I vores sortiment af whisky findes der et bredt udvalg af smagsprofiler og stilarter, herunder krydret rye, robust fadstyrke malt, røget single malt og kompleks mørk whisky til de sene timer. Vi følte dog, at vi manglede en blid og delikat all-round whisky. Så efter adskillige forsøg og blindsmagninger med venner, kolleger og familie besluttede vi os endelig for en kombination af lige dele maltet rye whisky og single malt whisky.

Den anden whisky er deres Dirty Bastard på 53,4% alc.
En helt anderledes whisky der vil frem i verden. Det er en whisky, der har mange forskellige duftindtryk. Det kan skyldes at der er brugt hele tre forskellige fade til at lave denne whisky.

Først nye egetræsfade, derefter mexicansk mezcal fade og til sidst et mexican hot chocolate stout fad der har været brugt til øl. En ægte bastard. En pæn mængde sødme blandet med det mørke chokolade er det første man dufter. Man kan nose til whiskyen i lang tid. Om man kan dufte alle nuancerne ved jeg ikke, men sjovt er det. Finishen er lækker og det prikker godt på tungen fra den høje alcohol. Spændende og lækkert.

For mig er det Dirty Bastard, der er mest spændende. Den har masser af dybde og er tilpas kompleks. Den er vild og vil en hel masse. Nogen vil måske sige at den prøver for meget.

Men kedeligt er det ikke.

Slainte!
Steven Kramme

 

Relaterede produkter