cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Little Brown Dog - Den nye uafhængige aftappere - Blogindlæg om af Mads Thorup

Little Brown Dog - Den nye uafhængig aftappere - Blogindlæg om af Mads Thorup
Indlæg af Mads Thorup

Hvis man ikke kan finde den whisky man er på jagt efter hos et specifikt destilleri, så findes der et utal af uafhængige aftappere, som har et stort udvalg af lækre limiterede whiskyaftapninger fra nogle af de bedste destillerier i verdenen. Mange af aftapperne kender vi, fordi de har været på markedet i lang tid, og vi ser dem hyppigt hos de lokale forhandlere. Herunder kan blandt andet nævnes mærker som Adelphi, Signatory, Gordon & MacPhail, Wilson & Morgan og The Whisky cellar med mange flere. Men tilbage i 2018 kom der en ny spiller på markedet, nemlig “Little Brown Dog“. Firmaet blev stiftet af de to skotter Chris og Andrew, og brandet er opkaldt efter Andrews hund, som havde kælenavnet “The little brown dog”.

Chris og Andrew prøver at skabe gode smagfulde spiritus, hvor de i deres varehus kan følge modningsprocessen af deres tønder tæt. De sørger for, at de let kan tilgå alle tønder, således de regelmæssigt kan smage derpå, og kan være klar til at tappe, så snart de mener, at whiskyen er der, hvor den skal være. Foruden at være en uafhængig aftapper som køber fade fra andre destillerier, som de frigiver under deres brand, så har de selv en meget lille produktion af spiritus, og gør brug af en lille 10 liters pot still. Dette er dog en meget lille produktion, de har årligt.
 
 
Jeg har denne gang smagt en håndfuld af Little Brown Dogs uafhængige aftapninger, og her er mine smagsnoter deraf. Overordnet set er det nogle rigtig lækre whiskyer, der bestemt lever op til samme niveau som andre af de kendte uafhængige aftappere.
 

Glen Elgin 2012, 1st fill oloroso: 58,2%
Denne whisky har en lys og gylden gullig farve. Der kan duftes sherry, blommekompot med masser af vanille. Den er en lille smule skarp i næsten grundet den høje alkoholprocent. Dette forsvinder dog, hvis den nedvandes. I smagen kommer en dyb, intens smag af modne bær og vanillecream, samt en tyk blomme eftersmag med hint af citronskal. Whiskyen giver en god varme, som igen kan nedtones med tilføjelse af vand dertil. Overordnet set en meget kompleks og intens whisky.

Glen Garioch 2014: 56,2%
I farven er whiskyen næsten gennemsigtig med et lille gulligt skær. Dufter af pærer, en meget mild læder, bubblegum og æbletærte. I smagen kommer noter af citrus og melon, sammen med den er meget frugtig og har en klassisk bourbon sødme. Den tørrer lidt ud på tungen til sidst, men bibeholder smagen af pærer med hint af sort peber i eftersmagen. Ikke nær så kraftig som man ellers ville forvente taget alkoholprocenten i betragtning. Whiskyen bliver mere smooth og mindre intens ved tilføjelse af vand.

Dailuaine 2009, ex-islay cask: 55,9%
Ligesom de to tidlgiere whiskyer er denne whisky også lys med et gulligt skær. Dufter af en mild peat med noter af citrus, skovbund/citronmelisse og saltkaramel.
Smager af en dejlig moderat røg, hen imod lejrbål med en saltet eftersmag. Røgen hænger dejligt ved uden at blive dominerende. En spændende anderledes whisky fra Dailuaine, som ellers ikke plejer at lave røgede whiskyer. Men denne whisky har lagt på et tidligere Islay whiskyfad, hvor den får dens bløde røg fra.

North British 1992: 44,2%
32 år gammel Grain whisky - wooooow. Farven på denne whisky er også lys, dog med et mere gyldenbrunt skær. Den dufter af en kombination af citrusfrugter og vanille, med et mildt hint af læder. En smule syrlighed henimod ribs. Den smager og virker næsten rom-agtig med en strejf af vanille. Derudover virker den fed på tungen. Minder om en vanillecream med mild strejf af saltkaramel. De samme noter som er i eftersmagen og bliver hængende lidt, inden de forsvinder. En rigtig smooth whisky som bestemt egner sig til en med en sød tand.

Strathclyde 1994, refill sherry butt: 43,2%
30 års lækker whisky. Denne whisky er også lys med en meget let gylden brun nuance. Den dufter meget sød og har en afrundet sherry-duft. Derudover findes i duften noter af hav, salt, vaniljesmåkager og en meget meget mild egetræs i næsten. Whiskyen er også meget sød i smagen med noter af sukkerrør, skumfiduser? og ligesom i duften smager den også af vaniljesmåkager. I eftersmagen bliver sødmen hængende og der fås noter af honning og saltede nødder.
Relaterede produkter