Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Tomatin - en "must have" til barskabet

Tomatin - en "must have" til barskabet

 

Tomatin - en "must have" whisky til barskabet



Indlæg af Mads Thorup og Kristian Henriksen

Tomatin destilleri er et meget gammel destilleri, som er kendt for deres bløde, afrundede og let-søde whiskyer og er en absolut “must have” til barskabet derhjemme. Vi har begge to en åben flaske, der står hjemme og klar til at tilbyde gæster, som kommer, der er glade for en god dram. Vi fik denne gang glæden af at smage en 13 års cask sample på hele 58,2% som har fået et finish på et refill PX sherryfad fra aftapperen Lady of the Glen. Denne dram er, som mange andre fra netop dette destilleri, en fornøjelse at drikke. Men et destilleri med mere end 100 års historie og erfaring, så forventes det også, at de ved, hvad de laver :)

Destilleriet stammer nemlig helt tilbage fra 1897, hvor grundlæggeren John Mac Dougall startede destilleriet. Dog blev det en kort fornøjelse, da han måtte lukke destilleriet igen allerede i 1906. Heldigvis blev det hurtigt opkøbt af nogle erfarne vin- og spirituskøbmænd, og destilleriet genåbnede igen i 1909. Herfra begyndte destilleriet at destillere i store mængder op til hele 225.000 L alkohol årligt! Siden da har whiskyproduktionen været høj på dette destilleri, og der gik over 75 år, før destilleriet igen måtte lukke i 1985, ligesom så mange andre destillerier lukkede på dette tidspunkt. I modsætning til øvrige destillerier, der måtte lukke i perioden pga. ineffektivitet og forældet teknologi, var Tomatin destilleri faktisk det største og mest effektive destilleri i Skotland, som var med på den nyeste teknologi indenfor whiskyproduktion.



Denne cask sample aftapning fra den uafhængige whiskykøbmand Lady of the Glen, herfra minder på mange punkter om en klassisk whisky fra Tomatin. I glasset har den en gylden farve, som minder om lys rav. Næsen byder på dufte af tørrede frugter, abrikos, sherry og et hint af vanilje og egetræ. Derudover kommer der en let krydret aroma. Det er næsten ikke til at fornemme, at det er en cask strength whisky, der er tale om.

På tungen opstår der en varm og prikkende fornemmelse fra alkoholen og ellers en meget velafbalanceret whisky. Dejlige smagsnoter af en sherry- og blommesødme med hint af vanille, der træder frem samt en let krydret nuance som i duften. Som alle andre cask strength whiskyer, fjerner et par dråber vand lige spidsen, som styrken fra alkoholen giver, og i denne aftapning træder noterne af vanille kraftigere igennem. I finish kan vi læne os tilbage med den tidligere nævnte frugtsødme fra blommer og sherry, men også en nøddeagtig eftersmag, som passer dejligt sammen med de frugtige noter.

For at komme tilbage til destilleriets historie og ti,l hvordan det er den dag i dag - for det lukkede tydeligvis ikke helt, tilbage i 1985 :).... I modsætning til første gang destilleriet lukkede, gik der denne gang endnu kortere tid, før det genåbnede. Netop fordi destilleriet var en af de største og mest effektive destillerier, blev det hurtigt opkøbt. Det skete allerede i februar 1986 af de to Japanske virksomheder; Takara Shuzo og Okura & co, hvor Takara Shuza stadig den dag i dag er den største aktionær.

Siden starten af det 21. århundrede har destilleriet ændret fokus og er begyndt at eksperimentere med blandt andet peated whisky, som ellers adskiller sig fra deres rødder med blød afrundet, sød og letdrikkelig whisky. Ligeledes er de begyndt at udfordre det klassiske egetræsfad eller sherryfad og bruger nu også unikke fade for at skabe anderledes og spændende whiskyer. F.eks. cognac, rum, sauterne, monbazillac og m.m. som blandt andet kan findes på whisky.dk’s hjemmeside. Vi glæder os til at se, hvad Tomatin udvikler sig til, med deres nye spændende retning af whisky.

[ngg src="galleries" ids="2" display="basic_thumbnail" thumbnail_crop="0"]


Relaterede produkter