Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

The Pearls of Scotland - vores whiskyblogger skriver om denne uafhængige whiskykøbmand

The Pearls of Scotland - vores whiskyblogger skriver om denne uafhængige whiskykøbmand

God whisky fra skotland - lær mere om whiskykøbmandsfirmaet The Pearls of Scotland 

The Pearls Of Scotland



Indlæg af Steven Kramme

Det er de uafhængige aftappere Gordon and Compani, der har lavet serien The Pearls of Scotland. De har gjort det til deres mission, at finde “perlerne” i Skotsk whisky. Om det er lykkedes, vil jeg give et bud på i dette blogindlæg. En hurtig googlesøgning fortæller mig, at en naturlige perle kan forekomme i 1 ud 1500 forsøg. Hvis det så betyder, at man skal kæmpe sig igennem 1500 fade af whisky, før man finder det helt rigtige, så er der tale om noget virkelig unikt og eksklusivt. Fra importøreren Mac Y

Konceptet med The Pearls of Scotland er ganske simpelt – at lave en serie af cask strength Scotch Whisky aftapninger, der i sandhed lever op til definitionen på en perle: ”En Perle er en genstand, der værdsættes højt for sin skønhed og sjældenhed”

The Pearls of Scotland er en serie af eksklusive single cask aftapninger fra nogle af Skotlands mest velansete destillerier. Udgivelserne udskiftes løbende, og aftappes ved fadstyrke, uden tilsætning af farve, og uden chill-filtering.

Hver udgivelse markeres for ophavsdestilleri, årgang, alkoholstyrke. Derudover markeres hver enkelt flaske med et individuelt nummer, og kommer i en mørkeblå gaveæske med gyldent tryk.



Facebook
Pinterest
LinkedIn


Om Cambus Destilleriet
Denne 27 års Cask Strength Single Grain er fra Cambus Destilleri, og er udgivet i blot 328 eksemplarer ved en fadstyrke på 47,5%. Cambus destilleri eksistere ikke mere, og det er derfor noget af en sjældenhed at få fat i whisky derfra. Det er da osse med en hvis respekt, at man hiver proppen af sådan en flaske. Tanken om, at der ikke bliver produceret mere whisky fra destilleriet, føjer et ekstra lag til oplevelsen og historien. De få antal flasker, og at der ikke bliver produceret mere Cambus whisky, gør at flasken sikkert kan bruges som investering. Det skal dog lige siges, at jeg ikke er investeringsekspert, men whisky entusiast.

Cambus destilleriet startede 1836 med at producere whisky. En brand i destilleriet i 1914 satte en stopper for produktionen. Destilleriet var derefter
lukket indtil 1937, hvorefter de producerede frem til 1993. Herefter drejede ejerne Diageo’s nøglen om, og det var slut med Cambus whisky.

Næsen:
Denne whisky er meget fin i sit udtryk. Det er en duft af sødme, en smule citrus, honning, blomstereng, abrikos. Det er som sagt meget afdæmpet, så jeg skal faktisk gøre mig ret meget umage med at skiller duftene fra hinanden. Normalt er jeg ikke tvivl men kompleksiteten af whiskyen gør at det lidt af en udfordring.

Pallet:
Igen bliver man en smule overrasket. Det her er nemlig ikke nemt. Det er en kompleks smag man kæmper med. Sødmen er ikke til at tage fejl af. Det er whisky der fortæller, at den har noget alder i sig. Alle kanter og hjørner er ligesom blevet rundet af. Det at det er en single grain whisky, er helt sikkert med til at sende den i den søde retning.

Afslutning:
Whiskyen følger mønsteret og holder fint fast i de søde og florale noter. Til allersidst fornemmes eg fra fadet af. Medium længde på afslutningen. Dette har har været en svær whisky at bedømme. Jeg har smagt mange whiskyer, som er “nemme” at beskrive. Det er denne her ikke. Jeg vil mene at en kombination af alder og single grain whisky gør, at det har været lidt af en udfordring. Den smager super dejligt og alle vil helt sikkert kunne drikke den.

Men man skal kæmpe på alle niveauer for at få alt ud af whiskyen. Jeg siger tak for kampen! Må den næste perle blive lige så udfordrende.

Sláinte
Steven Kramme







Relaterede produkter