Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Signatory 100 Proof Serien - whiskyblogger Jan Autzen tester de nye flasker

Signatory 100 Proof Serien - whiskyblogger Jan Autzen tester de nye flasker

Vores whiskyblogger Jan Autzen tager fat om den helt nye serie fra den uafhængige whiskykøbmand, som har fået nye kræfter tilført i form af Andre Haberecht, som kommer fra et job hos den tyske importør Kirsch 

Indlæg af Jan Autzen Laursen

Der er landet 3 spændende samples hos mig som er fra den nye 100 proof serie fra Signatory, og dem ser jeg meget frem til at smage.

Signatory er en uafhængig aftapper og historien bag vil jeg ikke som sådan gå ind i men her vil jeg klart anbefale at man finder vej til Niels Lynggard som repræsenterer FC Whisky, der er den danske importør af brandet og han ved om nogen hvordan Signatory arbejder med deres spændende aftapninger. Selv havde jeg fornøjelsen af at få en snak med Niels på årets whiskymesse i Kolding og her blev der skænket ud af de lækre dråber.

Signatorys nye serie hedder 100 proof og hele ideen bag er højere ABV til en overkommelig pris. Selv har jeg altid syntes at Signatory har været garanti for god whisky og jeg er helt sikker på at disse aftapninger ikke skuffer

Signatory Vintage Tullibardine 8 år 57,1 %
Tullibardine er for mig et destilleri som er utrolig kedelig i både kvalitet og smag, når man så finder dem flasket fra uafhængige aftappere som Coopers Choice eller som her, fra Signatory, så finder jeg det spændende.

Aftapningen her har lagt på Olorosso sherry fade og er flasket ved 57,1% den dufter fint af alle de rigtige noter fra et sherryfad. Alkohol procenten rammer slet ikke næsen så man får ikke den her forskrækkelse af at der er 57,1% i glasset. Under sherryen fornemmer man den her duft af klassisk Tullibardine, rig på frugter samt den her lidt pebret duft der findes i aftapninger fra Highland. Har man duftet til Tullibardine 500 som er deres egen sherry aftapning så vil jeg klart anbefale denne Signatory da der simpelthen er mere svung i duften.

Smagen er lækker og utrolig kompleks og det første man får er de høje procenter. Det syntes jeg absolut ikke er dårligt da man hurtigt får denne her varme og lækre smag i munden fra fadet. Er man ikke til sprittet whisky så vil jeg lige slå et slag for 1 dråbe eller 2 vand i den så den er mere blød. Jeg er klart fan og syntes vi kommer godt fra start med de nye her.

Signatory Vintage Ardmore 13 år 57,1%
Ardmore er en aftapper jeg slet ikke har stiftet bekendtskab med. Er det en fejl i min whisky opdragelse, ja det er det sikkert, til mit forsvar vil jeg dog nævne at udvalget er så stort at man jo ikke kan smage alt.

Så det er ikke helt skidt at ens første smagning af en Ardmore er fra Signatory.


En let tørvet duft rammer forsigtigt mine næsebor, selv er jeg helt vild med peated whisky og her er der altså hverken tale om lejrbål eller ildebrand. En ret lækker duft af en lettere peated whisky, har man fået Bruichladdich før så er det lidt for mig samme duft her, let tørvet og cremet duft. Ardmoren her har lagt på 1st fill Olorosso fade så igen er her tale om en Sherry lagret whisky. God frugtagtige noter og igen slet ikke en fornemmelse af de 57,1% som den er aftappet på.

Altså kompleksiteten af den første smag gennem ganen er ikke til at tage fejl af alligevel er jeg ikke helt oppe at ringe som med Tullibardinen fra før. Den tørvet smag krydret med sherry og de fine procenter gør for mig ikke det vilde. Jeg syntes egentlig den er kompleks og fin, god sødme og lækker fyldig alligevel har jeg det sådan lidt, ja okay den er da fin nok. Er man til Ardmore så er jeg helt sikker på at man her vil få en lækker dram.


Signatory Vintage Blair Athol 9 år 57,1%
Blair Athol er den sidste der er på mit bord og det må siges at være en populær en af slagsen, da jeg blogger om denne, marts 24, så er denne aftapning stort set umulig at få fingrene i, der findes et par danske vinhandlere på det store net som stadig har en enkelt eller 2 stående. Med den interesse for denne flaske så må der vente mig en utrolig lækker smags oplevelse.

Som de foregående aftapninger så er der her også tale om en Olorosso lagret aftapning. Farven er umådelig fin og har den her karakteristiske mørke og fyldige farve som man finder i fine Sherrylagret aftapninger. Fin næse, lækker duft af kirsebær og krydderier. Meget fin afbalanceret i duften og en man egentlig bare kunne dufte til længe.

Smagen er helt igennem fantastisk, en god og cremet tyk smag rammer ganen og glider langsomt men bekvemt ned i svælget. Den er slet ikke sprittet overhovedet og hvis jeg fik fortalt den, var på 57,1% så ville jeg tro vedkommende løj for hold da op hvor er den bare fin.

Kompleksiteten er slet ikke til at tage fejl af og derfor er det en helt igennem fin og lækker dram som man her får tilbudt. Er du heldig at støde på en flaske så vil mit råd være køb for pokker køb.

Signatory Vintage Caol Ila 8 år 57,1%

Caol Ila er et destilleri som for mig er meget genkendelig på både smag og duft, ikke fordi det er noget dårligt der kommer ud af deres stills men fordi man med garanti kan sige at er der en uafhængig aftapper med whisky fra Islay, så er der med garanti Caol Ila i flasken, ja jeg ved godt det er hårdt sat op og man kan sikkert fange mig på et skidt ben med andre aftapninger. Anyways så er det en af de Islay whiskies man bare genkender duften af i 9 ud af 10 tilfælde og med den som Signatory her kommer med, så vil jeg sige, duft mæssigt der tager man ikke fejl. God tørve duft, lækker cremet og ikke den her lejrbåls duft som man kan møde ved andre aftapninger fra den ø.
Caol Ila tapper selv deres standard aftapning efter 12 års lagring så man må sige Signatory er oppe imod noget af en aftapning hvis man med skyklapperne kun kigger på alder. Jeg må sige at Signatorys her er en lækker dram som man egentlig bare får lyst til at sidde at sippe af hele aftenen. God rund smag, afbalanceret tørv og så lige den her lækker cremet og krydret smag på toppen. Bør man nyde mere Caol Ila, ja det bør man nok og man har sikkert allerede gjort det. Men for en god slat penge og med fornuftige procenter i så er den her flaske en utrolig lækker nydelse som jeg klart vil anbefale hvis man bare skal have noget lækkert tørvet whisky til at stå.


Signatory skuffer aldrig

 
Om jeg er lidt farvet eller ej det skal jeg ikke kunne sige dog vil jeg mene at Signatory netop rammer så meget rigtigt i alt hvad de laver. Den nye 100 proof serie er jo en hyldest til os som ønsker at få noget godt whisky til en pris hvor alle kan være med, dog er der ikke så mange flasker i omløb men det har da absolut sin charme.
Relaterede produkter