Edradour leder tankerne hen på Crème Brûlée

Edradour leder tankerne hen på Crème Brûlée

Indlæg af Mads Thorup og Kristian Henriksen

Edradour distillery laver whisky efter gamle håndelag, og disse traditioner kommer til udtryk i deres whisky. Vi har haft den udsøgte fornøjelse at smage på to af deres udgaver fra det skotske højland, hvor det er de søde noter, der træder igennem. Destilleriet er grundlagt i 1825 kun to år efter punktafgiftsloven (The Excise Act) trådte i kraft, loven krævede en årlig afgift på £10 og en afgift per Gallon. Før dette var der illegal whiskyproduktion i området, men efter loven samlede flere bønder sig om oprettelsen af Edradour distillery, der siden hen har været ejet af både New York Mafia og store kooperativer. I dag er destilleriet igen tilbage på skotske hænder og har en helt igennem legal forretning med rødder i Mafiaen og muligvis også tilbage til de små illegale højlands brænderier.

I næsen kommer de søde noter fra Caribien og tørrede figner ind og kilder sanserne, der er ingen spor af den karakteristiske styrke fra whiskyer. I samme omgang kommer der en lille kælen af krydderier skyllende ind over næsen. 

Denne kælen følger med over i smagen, når vi tager den første tår. Der er en fælles sødme fra karamel og en fyldighed i smagen der næsten bliver flødeagtig. De to udgaver adskiller sig ved intensiteten, hvor deres 46% udgave er mere mild end “Ibisco”. Der sker en særlig udvikling i de to whiskyer ved at tilføje et par dråber vand. 46% bliver forvandlet til en dram med en dybere karamel og næsten fløde konsistens, som den flyder ud over tungen med sine nuancer af karamel, citrus og en lille snert af bitterhed fra kaffe eller en mørk chokolade.

“Ibisco” bliver tryllet om til en mere balanceret dram, hvor dens styrke bliver dæmpet. Smagsintensiteten forbliver i den søde karamel.