Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Tullibardine Distillery - En perle i højlandet

Tullibardine Distillery - En perle i højlandet

Få historien bag højlands destilleriet Tullibardine whisky i dette blogindlæg. 

Tullibardine Whisky - ukronede mestre i fadfinish

Vinfade og deres indflydelse på whiskyen

Før vi præsenterer mere om ovenstående emne, vil vi gøre opmærksom på at der nederst i denne artikel er en fyldestgørende overblik over Tullibardine destilleriet og dets historie. God læselyst.
 

Vinfade - eller 'Barriques' som de bliver kaldt i Bordeaux - varierer i størrelse alt efter region, traditioner og de varierende lokale skikke i vinfremstillingen. I Bordeaux indeholder en 'Barrique' 225 liter.
Efter en lang modningstid i eks Bourbon fade er den kommende 'Tullibardine 225 Sauternes Finish' stukket om til 225 liters eks-Sauternes fade fra det vel kendte Château Suduiraut - en Premier Cru Classé.
Efter 12 måneders ekstra modning på disse fade skabes der på denne måde en elegant, gylden whisky med interessante citrus toner, fornemmelser af korn og en god portion vanilje. Der efterlades en antydning af ananas og appelsin i den lange eftersmag. Den lyse farve skyldes, at man i bedste Tullibardine stil, ikke justerer farven med karamel.

Tullibardine destilleriet og dets historie

Tullibardine destilleriet tager sin begyndelse i 1947, da waliseren William Delme Evans køber Tullibardine og ombygger det fra bryggeri, til destilleri. Selve bryggeriet har eksisteret i langt længere tid. Helt tilbage da James IV blev kronet, eksisterede det også som det første lovlige bryggeri i Skotland. Kroningen foregik i 1488, og det findes sågar en øl der hylder bryggeriet, og kroningen.

Destilleriet ligger i Perthshire, for foden af Ochilbjergene, hvor man får det krystalklare vand man benytter i whiskyproduktionen. Destilleriet er i kraft af sin beliggenhed et yndet udflugtssted, da det både er placeret flot, men også kun ligger en kort tur fra det kendte spa- og golfresort Gleneagles. Desuden er der kun 45 minutters kørsel fra henholdsvis Edinburgh og Glasgow.

Vi skal tilbage til den omtumlede historie, som tager sin begyndelse med den føromtalte waliser, Delme Ewans. Efter en kort periode på 6 år, bliver destilleriet nemlig solgt i 1953, da Delme Ewans får helbredsproblemer, og må opgive whiskyeventyret for en stund. Han gik dog ikke på pension, men var med til at designe to nye skotske destillerier. Han forblev tro mod Tullibardine og stod for den endelig whisky, der skulle ud på markedet, helt frem til 1994. I mellemtiden er ejerskabet skiftet mellem Delme Ewans partner, tolderen C.I. Barret, og bliver i 1973 overtaget af Invergordon Distillers. De bliver i 1993 overtaget af Whyte & Mackay. De vælger dog at lægge destilleriet i dvale, da man ikke finder det rentabelt at fortsætte produktionen i midten af 90’erne, men som aktiv var destilleriet stadig attraktivt.

Tullibardine lå nu i 9 lange år uden produktion, indtil et andet skotsk konsortium købte det i 2003. Det var en dyr omgang, men efter et års ombygning og istandsættelse, flød spritten igen på Tullibardine. I dag er det den franske familie Picard fra Bourgogne der sidder på ejerskabet, og de arbejder på højtryk for at forsat at innovere og udbrede den fantastiske single malt scotch whisky fra Tullibardine.

Vil du læse mere om whisky og få spændende nyheder? Læs mere her

Relaterede produkter