0
0,00 DKK
Indtast søgeord
 

Smagninger

Er du en af dem, der nyder at læne dig tilbage med en god whisky en sen aftentime – og vil du gerne vide mere?

Lær mere om de stærke, gyldne dråber med dette whiskykursus, hvor du både hører historien, de sjove anekdoter og får lov at smage på dejlig og spændende whisky i nogle af dens mange forskellige varianter.

Whisky er en af de drikke indenfor spiritus, der findes i flest smagsvarianter. Den både rå og bløde nydelsesdrik kan varme og krydre ganen med strejf og smag af alt fra f.eks. røg, havvand og tang til nødder, citrus og forskellige urter.

På dette både lærerige og hyggelige kursus får du lov at tage med på rejse i whiskyens univers med en indlevende og meget erfaren whiskysmager. Du hører den spændende historie, anekdoterne og lærer om de forskellige brands, regionerne, og om hvad produktions- og destilleringsmåde betyder for den enkelte whisky.

Undervejs skal du dufte og smage forskellige arter af whisky, så du selv kan bedømme og måske finde en ny favorit.

Og gennem hele kurset har du selvfølgelig mulighed for ganske uformelt stille spørgsmål og få gode råd af whiskyeksperten.