Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Rosévin i alle dens afskygninger Af Vinblogger Max Henrik Krause

Rosévin i alle dens afskygninger  Af Vinblogger Max Henrik Krause

Denne gang sætter vi fokus på nogle af de mange rosévine vi er ved at have klar til den kommende sæson. 

Indlæg af vinblogger Max-Henrik Krause

Snart kommer foråret og vi kan så småt begynde at rykke udendørs for at nyde solen og få suget lidt tiltrængt energi i os. Forårets komme er samtidig starten på dette års rosésæson - selvom man altså sagtens kan drikke rosévin hele året. Faktisk passer rosévin rigtig godt til pizza, specielt hvis man er flere der spiser forskellige pizzaer. Her kan det være svært at finde en rød eller hvid vin der passer til alles toppings; prøv med rosé næste gang - hvilket bringer os hen til vores KONKURRENCE ! Ja, du læste rigtigt. DU har muligheden for at vinde 4 skønne rosévine leveret ved din hovedør om blot du opfylder betingelserne for at deltage. Hvad, hvordan og hvornår, kan du læse mere om længere nede på siden:-)
Med andre ord: Hvis der virkelig er en sæson for rosévin, så er den altså ved at starte. Lad os derfor straks kaste os ud i det.

Hvordan er det nu lige med rosévin?

Godt spørgsmål! Nogle tror fejlagtigt at rosévin er fremstillet ved at blande hvide og røde vine. Sådan er det ikke. Rosévin laves af røde/blå druer og på samme måde som rødvin. Forskellen ligger i hvor længe vinen har haft skindkontakt.
Visse røde vine fra eksempelvis Bordeaux, "trækker farve" fra druernes skind i op til 2 uger. En rosévin får typisk kun mellem 1 og 2 døgns skindkontakt og er derfor lysere i farven end rødvin.

Der findes dog en variant som ikke er en "rigtig" rosé, nemlig den tyske Rotling som også kaldes "Schíllerwein" eller "Weissherbst". Den fremstilles af røde/blå og grønne druer der er dyrket, høstet og vinificeret sammen. Generelt er Rotling en let, frisk og frugtagtig vin der er populær i Tyskland og andre dele af verden. Den kan i smag minde meget om en traditionel rosévin både i farve og styrke; ofte er Rotling dog lidt mørkere i farven.


Boujongs Rotling har været ern fast bestandel af vores sortiment i de sidste 4 år, ganske simpelt fordi den smager godt.  En let rosa ukompliceret vin, med en frisk og frugtagtig smag samt en skøn duft af jordbær. Letdrikkelig og dermed en lækker terrassevin. Smid gerne en isterning i glasset, når det er rigtigt varmt

I samme boldgade men dog en "ægte" rosévin - altså fremstillet udelukkende på blå druer, finder vi Boujongs Rosé Feinherb. Igen en terrassebasker med en lille smule mere sødme end Rotlingen. Også her vil en isterning på en varm sommerdag være oplagt.

Vi har naturligvis også sørget for et par nyheder til denne sæson; se bare her: Fra den legendariske Christoph Hammel i Pfalz præsenterer vi med eneret uden for Tyskland New chicks on the block:

                                  

Her får du virkelig smæk for skillingen! En pragtfuld duft af sommer og sol, en flot, flot farve samt en velsmagende vin der er tør men som har et lille sødt element i eftersmagen. Vi er 100% overbeviste om at den her går hen og bliver et hit i den kommende sæson:-)  

        

Fra Hammel kommer også den smukke Sophie Helene Petit Rosé 2022
En harmonisk tør, aromatisk og frugtig rosé med stimulerende friskhed. Fremstillet af druesorterne Cabernet Sauvignon og Dornfelder. Ud over en flot farve har denne vin også en vidunderlig frugtagtig aroma og en herlig smag. Passer godt til antipasti, pasta, skaldyr, BBQ, vegetar og grillmad – eller bare til at sidde og nyde med lidt snacks

                        

                

Også Hammel´s Für Mich Soll´s Rote Rosén Regnen er et absout spændende bekendtskab på roséfronten. I maj 2020 vandt denne vin en flot 8. plads i en stor blindsmagning afholdt af German Wines I Berlin. Her smagte man sig igennem 100 rosévine fra hele Tyskland. Lækker saftig og tør rosé med en fin duft af røde bær samt krydderier og en lille smule træ fra fadlagringen. En "high end" rosévin der passer perfekt til Middelhavskøkkenet, som partystarter og til sommerens grillfester.


Domaine De La Garenne Sancerre 2021 AOP Rosévin fra Frankrig

Sancerre 2021 er en let krydret rosévin med fine præg af røde bær og frugter. Nyd den gerne let afkølet på en sommerdag ved stranden, på terrassen eller når tørsten kalder i sommerens varme.
                                         

Bodegas Aragonesas Duque de Sevilla Rosé

Duque de Sevilla Roséer en lækker og prisvenlig rosévin fra Spanien. Pæn lyserød farve der giver heftige associationer til sol og sommer. Aromaen byder på en forfriskende og intens aroma af røde frugter. På tungen får du endnu flere indtryk af røde bær og frugter, mens en behagelig, frugtig sødme bliver dejligt balanceret med friske præg.

VIDAL-FLEURY CÔTES-DU-RHÔNE
Siden 1940'erne har vinhuset Vidal-Fleury lavet Côtes-du-Rhône Rosé og år efter år af samme, høje kvalitetsniveau. Det er en flot rosé, som er lavet på de klassiske Rhônedruer:Syrah, Cinsault og Grenache. Duften er frisk med røde blomster og skovbær. Smagen er sprød med fine frugtnoter, som slutter af med en tør finish. Servér den eventuelt til asiatiske retter, lette grillretter, salater eller som Apéritif.


     








 

 

Nå, ja...Så var der vist lige noget med en konkurrence. Læs nu bare her:

VI påstår at rosévin og pizza passer perfekt sammen. DU kan vinde 4 dejlige flasker rosévin* hvis du gør følgende:

a) Næste gang du spiser pizza med din familie eller venner, sætter i en flaske rosévin på bordet og smager den sammen med de forskellige pizzaer.
b) Tag et foto der dokumenterer mindst 2 forskellige pizzaer og mindst 1 flaske rosévin (den skal nødvendigvis ikke være købt hos Whisky.dk)
c) Beskriv kort hvad jeres oplevelse var med at parre rosévin til pizza
d) Send fotoet til info@whisky.dk senest d. 30. juni 2023 kl. 12.00. Som emnetekst i din mail anfører du KONKURENCE
e) Husk også alle dine kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnummer).

Vi trækker lod blandt de indsendte fotos og indrømmes lov til at publicere fotoet på de sociale medier (dit navn bliver ikke nævnt). Vinderen får direkte besked.

* 1 fl. Boujongs Rotling, 1 fl. Sophie Helene Petit Rosé 2022, 1 fl.  New chicks on the block & 1 fl. Für Mich Soll´s Rote Rosén Regnen. Den samlede værdi af de 4 flasker er 456,- Vi sender dem fragtfrit til vinderen, naturligvis.

 

Relaterede produkter