Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Nyt fadeksperiment fra fynske Mosgaard Whisky - Blogindlæg af Luka Gottschalk

Nyt fadeksperiment fra fynske Mosgaard Whisky - Blogindlæg af Luka Gottschalk

Vores Whiskyblogger Luka Gottschalk tager en tur til Glenglassaugh og smager på deres nye serie, med flot nyt udstyr og nye varianter i sortimentet 

Indlæg af Luka Gottschalk

Hvor meget smag, balance og kompleksitet kan opnås på blot 5 år? Dette spørgsmål svarer Mosgaard Cask Experiment Series #3 glimrende på.

Det er ingen hemmelighed at Dansk whisky oftest betyder ung whisky. For nogle destillerier er det et økonomisk spørgsmål, for andre er det et bevidst og klokkeklart valg. Mosgaard Whisky hører til blandt dem, som ser en dyd i at producere en velsmagende whisky på ganske få år. Jeg mindes at have talt med selveste hr. Mosgaard om emnet nogle år tilbage, på en whiskymesse. Da jeg spurgte om vi kan forvente ældre aftapninger af Mosgaard Whisky ude i fremtiden, var svaret noget hen ad ’’det er ikke til at vide, men de frugtige nuancer i vores whisky fremgår mest tydeligt i de tidlige år’’.

Er der noget som jeg forbinder med Mosgaard Whisky, så er det smagen af frugt i alle afskygninger! Dette må delvis skyldes de glimrende og enormt aktive fade som altid bliver anvendt til produktionen af Mosgaard Whisky. Cask Experiment Series #3 gennemgår lagring på 3 forskellige fade inden for blot 5 år.

De første 2,5 år har destillatet ligget på ex-bourbon quarter casks, efterfulgt af 1 år på ex-rioja quarter casks og afsluttende på ex-madeira boal cask i 1,5 år. Resultatet er intet mindre end en kompleks smagseksplosion. Selvom det er eksperimenterende og lidt alternative fade der er anvendt til produktionen, syntes jeg at Cask Experiment Series #3 rammer essensen af Mosgaard lige på sømmet. Prisen ligger en god bid over standardsortimentets prisleje, men til gengæld får vi her en whisky som ikke er nedvandet og som dermed er aftappet på 56,1% alkohol.
 

Selvom det er eksperimenterende og lidt alternative fade der er anvendt til produktionen, syntes jeg at Cask Experiment Series #3 rammer essensen af Mosgaard lige på sømmet. Prisen ligger en god bid over standardsortimentets prisleje, men til gengæld får vi her en whisky som ikke er nedvandet og som dermed er aftappet på 56,1% alkohol.

Farven er helt naturlig og fremstår utrolig mørk og indbydende.

Duften er dyb og meget tung og byder på noter af vindruer, stenfrugt, espresso, mørk chokolade samt et strejf af estragon. Alle fadene er til stede allerede på duften.

Smagen forsætter i samme spor og bygger videre på oplevelsen med noter af læder, tobak, røde bær, modne blommer, appelsiner og et krydret twist med kanel og sort peber.

Eftersmagen er lang og fyldig, noter af frugt, kanel og læder bliver hængene i ganen længe efter indtagelse i selskab med en rom-agtig sødme.

Så får at svare på mit indledende spørgsmål, må jeg atter igen konstatere at der ingen grænse for hvor langt man kan nå med blot 5 år. Kombinationen af et nænsomt udvalgt destillat og dyre, hyperaktive fade giver rum for lange oplevelser, på ganske kort tid.
Relaterede produkter