Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Ncnean blog indlæg - af Whiskyblogger Jan Autzen Laursen

 Ncnean blog indlæg - af Whiskyblogger Jan Autzen Laursen

Læs Whiskyblogger Jan Autzen Laursen, vurdering om den lækker flaske Nc'nean Organic Single Malt, destilleret fra Nc'nean. Og hvordan destilleret har fokus på klimavenlighed og Co2 neutralitet. 

Indlæg af Jan Autzen Laursen

På den skotske vestkyst har Annabel Thomas en vision om, at ruske op i den ellers veletablerede Skotske whisky produktion. Hun vil destillere Skotsk whisky som både er økologisk og CO2 neutralt. Hvorfor dælen skal det store fokus på klima nu også til at ramme vores elskede dråber, som ligger i de skønneste fade i det Skotske højland… måske fordi tiden er moden til at se, om man egentlig kan ændrer nogle processer uden at det går ud over smagen. 

Mød Nc’nean destilleriet som ligger på den Skotske vestkyst, pakket ind blandt både Tobermory og Ardnamurchan og selveste Oban.

Her på Nc’nean har man en vision om at lave bæredygtig whisky, samt at forbedre dets indvirkning på jorden med hensyn til CO2 aftryk, forurening og biodiversitet. Byggen er 100% økologisk, kedlerne drives af vedvarende energi, og af restprodukterne genanvendes hele 99,97%. Hele herligheden hældes på 100% genbrugsflasker.

Så hvad kan sådan en økologisk, CO2 neutral whisky så... lad os dykke ned i flasken og se.


Nc’nean Organic Single Malt Scotch Whisky 46% ABV

Noget som især springer I øjnene er, det flotte flaske design, her er der ikke sparet på noget. Den skal virkelig signalerer at her er der tale om en whisky, som mener det seriøst. Når man får skænket sig en herlig dram, så er det en utrolig flot gylden farve der møder en.

Whiskyen er en NAS (No Age Statement) lagret på rødvinsfade, Amerikanske egefade, samt en lille tur på Sherry fade for at give den lidt signatur.

Duft: Den har en utrolig lækker og sød duft af abrikoser og fersken samt forskellige krydderier. Absolut en lækker duft.
Smag: Citrus, nødder, friske frugter, pære, æbler, er du sindssyg en utrolig lækker og frugtig smag uden at blive alt for kvalm. Spritten smager man stort set ikke, den er bare utrolig lækker.
Eftersmag: En tør og meget kort eftersmag. Man sidder og får sådan en fornemmelse af, at man lige har nydt en masse nødder, absolut ikke dårligt.

Vurdering:

Jeg syntes faktisk, man får en utroligt lækker whisky i den her flotte flaske. Den kan nydes til stort set enhver begivenhed og den kommer ikke til at skuffe en, sikke en flaske at have stående. At man med fokus på klimavenlighed og CO2 neutralitet, stadigvæk kan lave et produkt i sådan en kvalitet, det er vel egentlig ret godt gået. Destilleriet har været i gang siden 2017 og når der begynder at komme aftapninger med alder på, så bliver det virkelig spændende at følge.
 

Relaterede produkter