Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Grillet Cote du Boeuf injiceret med whisky - Mad med promiller af Jan Ohrt - Big Peat 12 år

Grillet Cote du Boeuf injiceret med whisky - Mad med promiller af Jan Ohrt - Big Peat 12 år

Vores blogger Jan Ohrt, kan nu også kalde sig kogebogsforfatter - vi bringer her opskriften på den bedste tømmermændsmad: Grillet Cote du Boeuf injiceret med whisky - fra kogebogen "Mad med promiller" - hvor han bruger Big Peat 12 års whisky i madopskriften.

 

Indlæg af Jan Ohrt
Grillet Côte du Boeuf injiceret med whisky, 2-4 pers. med Big Peat 12 år
1 kg. Côte du Boeuf,
2 cl. Big Peat 12 years old,
1 injektionssprøjte, 20 ml.,
1 venekanyle, 1 mm.,
salt og peber.
2-4 store bagekartofler,
1 squash,
50 g. smør,
50 g. revet parmesan,
2 spsk. olivenolie,
1 skalotteløg,
2 fed hvidløg,
2 spsk. blandede peberkorn,
1 god skive smør,
1 dl. fløde,
2 dl. oksebouillon,
1 dl. Big Peat 12 years old.
• Tag bøffen ud af køleskabet og injicer whisky lidt ad gangen af flere omgange, mens du langsomt trækker kanylen ud. Lad den hvile en halv time på bordet, inden du griller den ca. 8 minutter på hver side. Lad den derefter hvile 10 minutter inden du skærer den ud.
• Varm olien mildt op i en sovsepande og hæld de fint hakkede løg samt hvidløg på og varm dem godt igennem, til de er bløde og gennemsigtige, salt og peber på før du hælder oksebouillon i panden og lader det hele koge halvt ind i et kvarters tid. Så sigter du suppen og hælder den tilbage i panden. På med en god klat smør, så whisky, fløde og peberkorn. Lad saucen reducere en tre-fire minutter, smag til og stil til side.
• Varm smørret op og bland med den revne ost i en skål og giv blandingen lidt salt og peber. Skræl kartoflerne og skær dem og din squash ud i tynde skiver, fordel dem på et stykke bagepapir ind over hinanden på den lange led. Fordel smør og ost over og mellem lagene, rul dem sammen til en smuk rose og placer i en velsmurt kagering. Sæt dem i en opvarmet ovn på 200 g. varmluft og bag 20 minutter til de er gyldne og sprøde på toppen. Lad dem hvile lidt og skær forsigtigt fri fra kageringen.
 

Om Big Peat 12 års whisky: 
“Archetypally Islay, Big Peat 12 Years Old delivers charred oak, chimney smoke, rock pools and summer tar, running to a long lingering finish with brown sugar, bonfire ashes and a real phenolic quality. Proudly bottled at 46% ABV and offered without colouring or chill-filtration, it’s the ultimate distillation of Islay.”

Big Peat var den første whisky i Douglas Laing’s serie af Remarkable Regional Malts, som ramte markedet i 2009 med en erklæret misson om at tilbyde os whiskyelskere det ultimative produkt fra øen Islay og dette har givet ham venner verden over. I 2017 lykkedes det, over en periode på to uger, at få mere end 300 Big Peat “pals” til at indsende et foto af dem selv, hvor de forsøgte at imitere det skæggede og vindblæste portræt fra etiketten. Disse kom alle til at pryde de 500 flasker af årets Big Peat Fèis Ìle dette år. Det er det, man har venner til.

Big Peat 12 år er en blended small batch, en olieret og røget whisky med sødme fra Caol Ila, frugtighed fra Bowmore, den omhyggelige kvalitet fra Ardbeg og de kendte toner af jord fra Port Ellen. Resultatet er karakteristisk frisk, saltet og meget ren næse med elementer af tung og fugtig jord og den smager insisterende af sød tjære, tørret tang, lakrids, skorstensfejer, hav og lejrbål på stranden. Alle indtryk er distinkt lagdelt og velafbalanceret, så de ikke kommer for meget op at slås med hinanden. Et virkelig godt stykke arbejde.

Der er heldigvis ikke stabiliseret med karamel og de 46% er heller ikke kølefiltreret, inden de blev hældt på flasker.



Om kogebogen: Mad med promiller
Hen over foråret har de to indehavere af Nordens største spiritusbutik, Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen arbejdet med at realisere en årelang drøm. Med hjælp fra en god ven af huset, Jan Ohrt, er bogen Mad med Promiller #1 nu en realitet og den blev præsenteret lørdag den 5.august 2023 ved en uformel premiere i den mere end 400 m2 store butik på Vejstruprødvej 15 i Sjølund.

Projektet er blevet til med velvillig støtte fra nogle af butikkens leverandører og idéen er, at den foræres kvit og frit til kunderne, hver gang de køber en flaske, der er repræsenteret bogen. Hvad enten det sker fysisk fra butikken eller fra webshoppen. Bogen er trykt i 1000 eksemplarer og der bliver ikke lavet flere, så man bør nok ikke vente for længe.

Man kan købe bogen, men køber du et af nedenstående produkter er den inkluderet i købet. (1 stk pr. ordre):

Quinta Do Noval Black Reserve Port
Fary Lochan Sweet and Spicy Moscatel #01
Tanqueray London Dry Gin 
Jack Daniel's Old no. 7 Tennesse Sour Mash Whiskey
Fary Lochan Gin Citrus
Highland Park 12 år Viking Honour
Johnnie Walker Black Label 12 år
København Klassisk Gin
Talisker 10 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Vodka
The Singleton 12 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Single Malt Whisky
Wódka Vodka
Rum Nation Meticho Chocolate and Toffee
Boulder Spirits Straight Bourbon Whiskey
Ron Colón Salvadoreño Red Banana Oleo Rum
Ron Colón Rumzcal 33/66 Salvadoreño
Big Peat Whisky 12 år
Søgaards London Dry Gin Organic
Vindblæst Whisky Søgaards Distillery Limited Edition Danish Whisky
Maclean's Nose Blended Scotch Whisky
Tequila San José Silver
Murray McDavid Single Malt Auchroisk Bourbon Finish
Mezclado, Dark C
Nordisk Brænderi Filippa Æblebrændevin

#madmedpromiller #madmedalkohol
Relaterede produkter