Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Glenglassaugh - en overset stjerne?

Glenglassaugh - en overset stjerne?

Få historien bag destilleriet Glenglassaugh og deres gode whisky 

Glenglassaugh - en overset stjerne?





I foråret 2013 blev det fantastisk smukt beliggende Glenglassaugh overtaget af whiskyikonet Billy Walker og hans investorer. De ejede på daværende tidspunkt også BenRiach på Speyside og GlenDronach destilleriet i det skotske højland, som Billy Walker på rekordtid havde gjort til et af Skotlands mest agtede og værdsatte destillerier. Forventningerne var da også meget høje til, hvad Billy Walker ville kunne skabe på Glenglassaugh, der i en længere årrække havde været glemt og meget forsømt. Allerede inden sommeren 2013 havde Billy investeret mere end 1 million pund i renovering og istandsættelse af produktions- og lagerfaciliteterne. Billy Walker fik ikke gjort tingene færdig. Hans medinvestorer ønskede pludselig at sælge alle tre destillerier, og det blev gjort i foråret 2016, hvor firmaet Brown-Forman tog over.

En smuk placering ved kysten

Glenglassaugh destilleriet er smukt beliggende ved den østlige ende af fjorden Sandend nogle få km vest for den lille by Portsoy, som har været kulisse i adskillige film, senest i genindspilningen af den populære ”Whisky Galore”. Havnen i Portsoy er helt fantastisk, og absolut et must, hvis man alligevel besøger destilleriet.



Historien
Det var her på bredden af Glassaugh floden - i et område, der tidligere var kendt for at været overdækket med illegale destillerier - at den lokale iværksætter og forretningsmand James Moir byggede destilleriet i 1875. Han fik hurtigt etableret et ry for at lave god kvalitetswhisky. Efter James Moirs død overgik ejerskabet til hans to nevøer, der øgede produktionen, da efterspørgslen efter Glenglassaugh var umættelig. Destilleriet blev imidlertid solgt, da én af nevøerne uventet døde i 1892. De nye ejere blev Robertson & Baxter, som havde været gode loyale kunder igennem flere år. Robertson og Baxter solgte destilleriet videre til Highland Distillers Company kort tid efter overtagelsen. Destilleriet havde fået et godt ry for at producere maltwhisky af høj kvalitet, men som følge af en generel krise i whiskyindustrien i begyndelsen af 1900-tallet blev Glenglassaugh lukket ned i 1907. Lagerbygningerne gjorde herefter god gavn, men kedlerne var tavse.

Under 2. verdenskrig blev der gjort flittigt brug af bygningerne til militære formål. Det gamle malteri blev brugt til bageri og til indkvartering af britiske soldater.

Glenglassaugh genåbnede i 1960 som en følge af Highland Distillers´ voksende behov for maltwhisky til firmaets egne blends. I løbet af 1959 blev der foretaget en gennemgribende renovering af destilleriet med installation af nye kedler og andet udstyr. Highland Distillers ønskede at producere en neutral og let maltwhisky til at indgå i firmaets blends. De fik det modsatte. En kompleks whisky med kraft og karakter, som man skulle anvende sparsomt i blandingerne. Ideel og med sin helt egen personlighed som single malt, men ikke velegnet til at indgå i blends. Dette faktum fik Highland Distillers til at lukke Glenglassaugh ned igen i 1986, hvorefter destilleriet kun blev anvendt til lagring af whisky.

I 2007 lykkedes det en gruppe investorer at købe destilleriet. Det nydannede konsortium "Glenglassaugh Distillery Company Limited" overtog officielt nøglerne den 29. februar 2008, og efter nogle måneders nødtørftig renovering kunne Skotlands 1st minister Alex Salmond den 28. november 2008 starte maltmøllen og klargøringen til det første "mash" i 22 år. Og den 4. december 2008 løb der igen "new make" fra kedlerne på Glenglassaugh. Imidlertid løb det nye konsortium tør for penge og energi, og nye ejer måtte tage over. Det blev så i første omgang Billy Walker, og efterfølgende Brown-Forman.

Et helt unikt lager af gammel whisky.

Lagerbygningerne på Glenglassaugh udgøres af både af de oprindelige “dunnage warehouse” der er bygget i 1875 samt “Racked warehouse” fra 1960erne. I destilleriets lagerbygninger ligger der mere end 7.000 fade til lagring, hvoraf en meget stor andel er rigtig gammel whisky. Der er en enorm stor variation i fadene og fadstørrelserne lige fra vinfade, ex-bourbon, sherry fade og mange andre typer. Eksempelvis vinfade fra Massandra vingården på Krim. Denne vingår blev grundlagt i 1894 under ledelse af Czar Nicholas II. De tidligere ejere har haft muligheden for at opkøbe en masse fade herfra.
Relaterede produkter