Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Glendronach destilleriet - et mesterværk fra Speyside

Glendronach destilleriet - et mesterværk fra Speyside

Glendronach destilleriet - læs om en af de helt store kanoner i dette blogindlæg om Speyside destilleriet, som er ejet af Brown-Forman gruppen, som også ejer Benriach, Glenglassaugh og Jack Daniels. 

Højlandsdestilleriet GlenDronach (bemærk med stort D siden 2008, hvor Bily Walker overtog destilleriet) er et af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linie til de allerførste licenser der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Blandt stifterne af Glendronach var James Allardice, der var protegé af den adelsmand, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev opbygget få år efter i 1825 lige uden for byen Huntly. Siden da har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange og kapaciteten er blevet udvidet.

GlenDronach var blandt de sidste til at indstille gulvmaltningen og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul. GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper der blev anvendt til lagringen af whiskyen, ligesom destilleriet var blandt de første til at åbne dørene for offentligheden ved i 1973 at etablere et besøgscenter på destilleriets grund.

Selvom GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er en af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt, blandt de mindste. Den maksimale årlige kapacitet ligger kun omkring 2 mill. liter. GlenDronach - den sovende kæmpe. Kvalitetsmæssigt er GlenDronach en sovende kæmpe.

De fleste whiskyfans er enige om, at en mere målrettet satsning fra de tidligere ejere, ville havde gjort GlenDronach til et af de bedst kendte destillerier i Skotland.

I dag er GlenDroncah bedst kendt blandt whisky entusiaster verden over. Som i mange andre lignende situationer, havde de tidligere ejere aldrig de store visioner for destilleriet. Malten herfra var blot tænkt som halvfabrikata til ejernes blendede mærkevarer.

Med årtiers forsinkelse er tiden nu imidlertid inde til at GlenDronach indtager en position blandt de allerbedste og mest agtede Single Malts i Skotland. De nuværende ejere - Brown-Forman, som købte destilleriet i 2016, har ikke kun overtaget et fantastisk veltrimmet - og i bedste forstand - et gammeldags, traditionelt og smukt produktionsudstyr, men yderligere et lager af gammel maltwhisky, der er helt unikt. I 2016 gik destillerinavnet tilbage til Glendronach med "lille d"

I lagerbygningerne på Glendronach ligger et utal af interessante fade. Sherry butts, sherry puncheons, hogsheads og quarter casks i massevis. Der er virkelig lagerpotentiale til mange spændende aftapninger i de kommende år.

Glendronach er særligt kendt for sin brug af sherryfade til lagring af deres whisky. Dette skaber en rig og fyldig smag med noter af tørret frugt, nødder og krydderier, som er karakteristiske for destilleriets produkter. Destilleriet har også en berømt række af sherry-bomber, der er kendt for deres kraftige og komplekse smag.

Masterblenderen på Glendronach er Rachel Barrie, der er en respekteret skikkelse inden for whiskyverdenen. Rachel Barrie har mange års erfaring inden for whiskyproduktion og har arbejdet for flere andre anerkendte destillerier, før hun kom til Glendronach. Hun er kendt for sin dygtighed i at skabe komplekse og velsmagende whiskyer ved at kombinere forskellige fade og årgange på en kunstfærdig måde.

Rachel Barrie's ekspertise og passion for whisky er tydelig i Glendronach's produkter, hvor hendes indflydelse kan ses i hver flaske. Hendes mål er at bevare og forstærke destilleriets traditioner og producere whiskyer af højeste kvalitet.

Masterblender Rachel Barrie spiller en central rolle i at opretholde destilleriets omdømme for kvalitet og dygtighed inden for whiskyproduktion.
Relaterede produkter