Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Ardbeg Anthology The Harpys tale 13 YO - Blogindlæg af Luka Gottschalk

Ardbeg Anthology The Harpys tale Blog af Luka Gottschalk

Ardbeg har for ganske nylig lanceret en serie ved navn Anthology. En antologi er efter min forståelse en samling af en række værker fra samme forfatter, i dette tilfælde destilleri. Temaet for Ardbeg’s nye antologi er intet mindre end mytologiske væsener. Den første udgivelse hedder ’’The Harpy’s Tale’’ og er både navnet på en af verdens største ørne, men er også navnet på et dæmonisk væsen fra den græske mytologi.
 


Harpyai som de blev omtalt i de gamle sagn, blev beskrevet som en dyster fusionering af et kvindelegeme og ja, en ørn som ingen mindre en selveste Zeus sendte mod Kong Phineus af Thrakien for at pine og plage ham. Det rygtedes at et møde med en harpyai ofte kunne ende fatalt og grusomt. Så der er ingen tvivl om at Ardbeg har haft fat i et spændende univers! Men hvordan er selve oplevelsen af denne dystre dram?


Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en stor tilhænger af Ardbeg. På trods af svingende kvalitet i deres talrige udgivelser, så er bundniveauet ifølge min smag, ganske højt. Så da den nye ’’The Harpy’s Tale’’ stod forrest på bordet hos Whisky.dk til messen i Politikkens hus, så tøvede jeg ikke et sekund med at få skænket en smagsprøve op af den.

Den er fadlagret på en blanding af ex-bourbon og Sauternes fade i 13 hele år, inden den blev flasket på 46% alkohol. Der er naturligvis ikke anvendt kuldefiltrering eller farvestoffer til denne whisky. Sauternes er en region i Bordeaux, Frankrig der er kendt for den søde og hvide dessertvin som har fået navnet deraf. Det søde, blide og vinøse udtryk fra Sauternes fadene står som en glimrende kontrast til den rå og stormfulde Islay karakter som vi kender Ardbeg for.
Denne Ardbeg dufter utrolig familiært for dem, som kender destilleriets godt. Noter af bålrøg, ristet egetræ, tang og havvand er det første som møder næsen. Dernæst træder en gennemtrængende sødme fra Sauternes fadet frem i lyset og komplimenterer Ardbeg’s rå karakter med friske frugtige noter.
Smagen holder absolut hvad duften lover! Det søde, frugtige og blomsteragtige vinøse udtryk står nu forrest og Islay karakteren hviler stedfast i baggrunden. Dette er uden tvivl en af de mest forsigtige og blidt balancerede udtryk fra Ardbeg, som jeg har prøvet til dato. Sauternes fadene har været gavmilde og forstærker de distræte søde noter som normalt tager lidt tid at finde i en Ardbeg.

Eftersmagen er mellemlang og fylder munden med en behagelig smag af citronskal, vaniljesukker, bananer og naturligvis en sund portion røg og maritime noter.

Det bliver spændende at opleve hvad det næste mytologiske væsen fra Ardbeg’s nye antologiserie har at byde på. Denne aftapning var på ingen måde det dæmoniske væsen som navnet ellers antydede, men snarere en forsigtig og nydelig begyndervenlig Islay whisky fra Ardbeg.
Relaterede produkter