Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Whisky-injiceret kalvemørbrad med rød pebersovs - Mad med promiller af Jan Ohrt - Johnnie Walker Black Label

Whisky-injiceret kalvemørbrad med rød pebersovs - Mad med promiller af Jan Ohrt - Johnnie Walker Black Label

Vores blogger Jan Ohrt, kan nu også kalde sig kogebogsforfatter - vi bringer her opskriften: Whisky-injiceret kalvemørbrad med rød pebersovs - fra kogebogen "Mad med promiller" - hvor han bruger den røgede whisky; Johnnie Walker Black Label i madopskriften.

 

Indlæg af Jan Ohrt
Whisky-injiceret kalvemørbrad med rød pebersovs, 4 pers.
4 pæne stykker kalvemørbrad á 150 g.,
4 bagekartofler,
1/2 l. oksebouillon,
21/2 dl. piskefløde,
1 spsk. dijonsennep,
1 spsk. røde peberkorn,
2 cl. Johnnie Walker Black Label,
1 injektionssprøjte,20 ml. med venekanyle, 1mm,
100 g. wakame tangsalat,
lidt solsikkeolie samt salt og peber.

• Træk whiskyen op i sprøjten og injicer hver af bøfferne med 5 ml. af de gyldne dråber. Lad dem hvile en halv time ved stuetemperatur.
• Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem på bagepapir penslet med olie og bag dem ved 200 grader varm luft i tyve minutter. Vendes en gang undervejs.
• Reducer din bouillon til det halve, tilsæt fløde og sennep. Lad sovsen koge ind og tykne og tilsæt de røde peberkorn. Smag til med salt og peber.
• Steg kødet i lidt olie på en hed pande eller på grill efter behag.
• Anret kartoflerne på varme tallerkner med kødet ovenpå. Hæld sovs på og garnér med wakame tang.
Om Johnnie Walker Black Label Whisky
“Johnnie Walker Black Label is one of life’s true icons. A masterful blend of single malt and grain whiskies from across Scotland, aged for at least 12 years. The result is a timeless classic with depth and balance of flavor. Drink it with ice, neat or in a Highball.”

Vi er i Skotland, året er 1819, og John Walker beslutter sig for at bytte familiegården for sin egen købmandsforretning. Dengang solgte købmænd single malt whisky af stærkt varieret kvalitet, blandet af hvad man nu kunne finde og fra alle fire skotske verdenshjørner. John begyndte at vælge sine leverandører med større omhu og valgte at blande dem selv, så hans whisky smagte ens hver gang. Dette førte til lanceringen af ​​den første kommercielle Johnnie Walker-blanding i 1867 og den var en stor succes! Siden da er Johnnie Walker vokset til at være det største whiskymærke i verden.

Årsagen til denne verdensomspændende succes kan måske findes hos John Walker’s søn Alexander, som tog en meget klog beslutning. Han udpegede skibskaptajner som repræsentanter for sin whisky og uanset hvor i verden skibene gik, havde de Johnnie Walker med i lasten. Dette medførte også udviklingen af de berømte firkantede flasker, de var mere praktiske at stable, de rullede ikke sådan rundt og gik i stykker. Så denne unikke whisky blev snart tilgængelig over hele verden.

Med til succeshistorien hører naturligvis også, at produktet er fremragende. De samme omhyggeligt udvalgte blandinger af single malts og mindst 12 års fadlagring giver os et overflødighedshorn af dufte fra honning, vanilje, søde frugter og røget græs og mos. Den milde røg fortsætter på tungen sammen med sødmen fra korn og malt og den rundes blødt og mildt af i afslutningen.
 

Om kogebogen: Mad med promiller
Hen over foråret har de to indehavere af Nordens største spiritusbutik, Ulrik Bertelsen og Henrik Olsen arbejdet med at realisere en årelang drøm. Med hjælp fra en god ven af huset, Jan Ohrt, er bogen Mad med Promiller #1 nu en realitet og den blev præsenteret lørdag den 5.august 2023 ved en uformel premiere i den mere end 400 m2 store butik på Vejstruprødvej 15 i Sjølund.

Projektet er blevet til med velvillig støtte fra nogle af butikkens leverandører og idéen er, at den foræres kvit og frit til kunderne, hver gang de køber en flaske, der er repræsenteret bogen. Hvad enten det sker fysisk fra butikken eller fra webshoppen. Bogen er trykt i 1000 eksemplarer og der bliver ikke lavet flere, så man bør nok ikke vente for længe.

Man kan købe bogen, men køber du et af nedenstående produkter er den inkluderet i købet. (1 stk pr. ordre):

Quinta Do Noval Black Reserve Port
Fary Lochan Sweet and Spicy Moscatel #01
Tanqueray London Dry Gin 
Jack Daniel's Old no. 7 Tennesse Sour Mash Whiskey
Fary Lochan Gin Citrus
Highland Park 12 år Viking Honour
Johnnie Walker Black Label 12 år
København Klassisk Gin
Talisker 10 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Vodka
The Singleton 12 år Single Malt Scotch Whisky
København Klassisk Single Malt Whisky
Wódka Vodka
Rum Nation Meticho Chocolate and Toffee
Boulder Spirits Straight Bourbon Whiskey
Ron Colón Salvadoreño Red Banana Oleo Rum
Ron Colón Rumzcal 33/66 Salvadoreño
Big Peat Whisky 12 år
Søgaards London Dry Gin Organic
Vindblæst Whisky Søgaards Distillery Limited Edition Danish Whisky
Maclean's Nose Blended Scotch Whisky
Tequila San José Silver
Murray McDavid Single Malt Auchroisk Bourbon Finish
Mezclado, Dark C
Nordisk Brænderi Filippa Æblebrændevin

#madmedpromiller #madmedalkohol
Relaterede produkter