Indlæg af Mads Thorup
Kyrö Destilleri blev grundlagt i 2014 i den sydlige del af Finland og tanken bag destilleriet opstod, da en gruppe venner sad i en sauna og fik sig en god dram. Ja, hvorfor skulle whisky ikke kunne produceres i Finland også? Derfra voksede tanken, og efter et par besøg på lokale marker fik grundlæggerne lånt en pot still fra et af Finlands første destillerier og herfra begyndte rejsen med at producere lokal finsk rye whisky. Efter produktionen af de første batches og de første tønder whisky blev lagt til lagring, besluttede holdet bag Kyrö destilleri at producere gin også, således de havde noget at sælge, imens de ventede på, at whiskyen var færdigmodnet i tønderne. Der gik ikke længe inden de fik mange virkeligt rosende ord for deres gin, og de fik hurtigt udsolgt af deres ginlager inden de kom rigtigt igang!
Jeg har denne gang smagt tre af deres meget roste rye whiskyer og min smagsoplevelse er som følger.
Kyrö Malt på 47,2% er Kyrös klassiske rye whisky med en mild gylden farve. I duften er der noter af syrlige frugter (brombær, ribs, hindbær), sødme og eg. I smagen fås et let krydrethed kombineret med honning, rugbrød og en let tør vinøsitet. I eftersmagen kommer en hængende smag af egetræ og kastanjer.