Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Glendronach Cask Bottling 1993 fra Pedro Ximenez Butt 54,3% blog indlæg af Luka Gottschalk

GLENDRONACH – CASK BOTTLING 1993 – PEDRO XIMÉNEZ BUTT – 54,3

Man har hos Glendronach, af årsager som måske kun Master -Destiller ved, valgt at flaske denne whisky ganske kort tid inden den fyldte de famøse 30 år. Så den kan altså ‘’kun’’ bryste sig af 29 år på fad. Der er tale om en enkeltfadsaftapning, fadet er intet mindre end et Pedro Ximénez sherryfad som har afgivet en rig, dyb og nuanceret smag.  

Indlæg af Luka Gottschalk

Den 17. september 1993, datoen hvor Steven Spielbergs storslåede klassiker; ‘’Jurassic Park’’ ramte biograferne verden rundt. Det er også året hvor det fine destillat til denne aftapning blev lagt på fad. Her sidder jeg så omkring 30 år efter en stille aften og genser ‘’Jurassic park’’ med denne fine dram i glasset. Selvom det ville passe glimrende med mit filmvalg, så besidder denne dram absolut ingen tænder. De knap 30 år på fad har afrundet alkoholen så nænsomt, at jeg ville have meget svært ved at fornemme at der er tale om en cask-strength whisky i en blindsmagning. Farven taler for sig selv, den er utrolig mørk med et ravgyldent skær og er selvfølgelig helt uden tilsat farve. Dette er en værdsat standard hos Glendronach.

Duften er blid, men stadigvæk fyldig! Vi befinder os helt afgjort i den mørke og frugtige ende af skalaen med noter af figner, solbær og modne appelsiner som man kan finde dem i vinterhalvåret i butikkerne herhjemme i Danmark. Smagen indleder med at fortsætte hvor duften slap. En kraftig og syrlig frugtsmag af solbær og ribs eksploderer i ganen. Herefter bærer noterne hen af mørk chokolade (>80% kakao) og et umamielement med noter af gammelt træ og en slags gærfunk. Et stykke tid efter indtagelse opstår der en prikkende bitterhed på tungen og den dybe mørke frugtsmag samt kakao-tanniner bliver hængende utrolig længe.

Der er absolut ingen tvivl om at alderen på denne whisky er repræsenteret glimrende, både i form af hvilke smagsprofiler den bærer, samt hvordan disse fremføres. Det er en fornøjelse at nyde en whisky i fuld fadstyrke, der samtidig er silkeblød at drikke. Det er en luksus som jeg ikke kan prale af at have særlig ofte. Hvis du er til sød og sherrybaseret whisky, så kan jeg på kraftigste anbefale at give denne dram en chance, hvis muligheden skulle byde sig. Der er ingen tvivl om at her er tale om en whisky, som kræver mere af pengepungen end gennemsnittet. Ifølge undertegnede er dette denne whiskys største og måske eneste svaghed.
Relaterede produkter