Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Glenfiddich 14 år Rich Oak Fregatten Jylland (Frigate Jutland) Single Speyside Malt Whisky 40%

Fokus
  • Pris ved køb af 1 Stk,2.999,00  DKK
Antal
Tilføj til din ønskeliste
 
  • Status: På lager  
  • Har du prøvet dette produkt?
    Giv en rating mellem 1-5 stjerner

     
    Bedømmelse: 3.75 ud af 5 baseret på 26 stemmer

    ← Start her

Køb sammen med denne vare
  • Info
  • Beskrivelse
  • Fragt og retur
  • Kontakt
  • Anmeldelser
Destilleri: Glenfiddich Fregatten Jylland (Frigate Jutland)
Alder: 14 år Rich Oak
Type: Single Speyside Malt Whisky
Antal flasker: 250 stk.
Alc. styrke: 40 %
70 cl.
Andet: Med speciel etiket til Fregatten Jylland. Lagret i 14 år på brugte bourbon fade, derefter flyttet over på friske amerikanske egetræsfade OG friske spanske egetræsfade. Glenfiddich blev grundlagt i 1887 af William Grant og destilleriet er stadig familieejet, som nogle af de eneste i Skotland
Fregatten Jylland får hjælp af Glenfiddich
Af J. Nedergaard

Eg er dyr i vedligeholdelse
Et samarbejde mellem Fregatten Jylland og Glenfiddich har til formål, at støtte Fregatten, verdens længste egetræsskib, som hvert år kæmper for overlevelse. Det er dyrt at vedligeholde eg. Det ved de både hos Fregatten Jylland, og hos det familieejede Glenfiddich, der er det eneste malt destilleri i Skotland med eget bødkeri og egne bødkere.

De største danske kunstnere
En lang række af Danmarks bedste kunstnere er hver især i gang med at skabe et unikt kunstværk, der udstilles og efterfølgende bortauktioneres på Lauritz.com. Hele beløbet går ubeskåret til Fregatten Jylland.

Michael Kvium, Bjørn Nørgaard, Carsten Graabæk, Carl Crull, Poul Esting og Pia Schutzmann er blot nogle af de kunstnere, der har doneret deres kræfter og kreativitet til projektet. I alt er 30 danske top-kunstnere i gang med at udsmykke hver deres egestav fra et whiskyfad, der efterfølgende bliver udstillet i Øksnehallen, Musikhuset Aarhus og på Fregatten Jylland. Til oktober bliver de 30 kunstværker bortauktioneret via auktionshuset Lauritz.com til fordel for Fregatten Jylland.

Brobygger
I 1886 havde Fregatten Jylland været kongeskib i 12 år efter karrieren som krigsskib. Da tog det ege-byggede sejlskib på sin sidste rejse til Dansk Vestindien. Samme år blev Glenfiddich Distillery etableret og en ny æra var begyndt. Den æra hvor eg ikke længere blev brugt til at lave krigsskibe, men anvendtes til modning af fin whisky. Eg blev således brobygger fra skib til whisky, og netop denne kobling kommer til udtryk i de fantastiske kunstværker, der alle er skabt af egestave fra et Glenfiddich whiskyfad.

Kunstneriske udfordringer
”Egestavene har været meget inspirerende at arbejde med – en meget anderledes overflade i forhold til det traditionelle hvide lærred”, siger Poul Esting – en af de 30 bidragydere til projektet. ”Vi kunstnere er virkelig blev udfordret. Det er et spændende projekt, og jeg er også glad for at kunne bidrage til at bevare et stykke af dansk kulturhistorie.”

”Det er fantastisk at mærke den opbakning, der er for Fregatten Jylland. Vi er beærede over at så mange dygtige kunstnere vil støtte projektet”, tilføjer Benno Blæsild, der er direktør på Fregatten Jylland, som besøges af 100.000 danskere hvert eneste år.
Der har ingen begrænsninger været for de kunstneriske udfoldelser på egestavene, der måler ca. 100 x 12 cm. Det har skabt en fantastisk variation i værkerne.
Det er ikke så ofte man ser Danmarks bedste kunstnere udstille sammen, hvis det overhovedet er sket før. Samtidig giver projektet danskerne mulighed for at købe de udstillede værker og få et værk hjem i privaten.

Engagerede sponsorer
”Kunst på Fad”, som projektet kaldes til dagligt kan opleves ved flere udstillinger, hvorefter interesserede kan byde på værkerne på Lauritz.com. ”Vi håber, at vi sammen med den danske befolkning kan indsamle en flot sum penge sammen til Fregatten Jylland. Et træskib, som i mange årtier har kæmpet for overlevelse”, siger Jens Tholstrup, produktchef hos Glenfiddich og initiativtager bag projektet.

250 flasker Glenfiddich Rich Oak Fregatten Jylland Limited Edition
Udover at bidrage med blandt andet idé og egestave kreerer Glenfiddich også 250 flasker 14 årig Glenfiddich Rich Oak (et passende navn til et projekt der handler om at bevare eg). Faktisk kan man allerede i dag købe Glenfiddich Rich Oak i Danmark, men i forbindelse med dette projekt vil 250 flasker være påklædt en særlig håndnummereret Fregatten Jylland etiket. Flaskerne vil kun kunne købes hos Fregatten Jylland.

Der er vist ingen tvivl om at samlere vil flokkes omkring denne udgave, da det er helt unikt for et skotsk whisky destilleri at engagere sig på denne måde, og for Glenfiddich i særdeleshed at lave en begrænset portion på blot 250 flasker; overskuddet fra salget af flaskerne går ligeledes ubeskåret til Fregatten Jylland.
Designerne af etiketten har arbejdet gratis, det samme har folkene, der har påsat etiketterne. Andre har også ønsket at støtte sagen med deres hjælp; heriblandt Blue Water Shipping, der har stået for fragten af stavene, Lauritz.com, der står for auktionen og revisionsvirksomheden RIR.
  • Postnord

    Fri fragt ved køb over 899,- kr.

    0-5 kilo = fra 39,- kr.

    5-10 kilo = 99,- kr.

    10-20 kilo = 149,- kr.

    Læs om vores retur her

Produktet er endnu ikke anmeldt. Klik her for at skrive en anmeldelse.
Varenr: 22227865429-73