Rom

Rom er en destilleret drik lavet på sukkerrørssaft eller restproduktet af rørsukker fremstilling – melasse. Ligesom ved alt anden spiritusproduktion gæres sukkersaften først hvorefter den destilleres en eller måske flere gange. Romdestillatet er en klar letflydende væske, som først får sin mørke farve efter lagring på fortrinsvis egetræsfade.

Hovedparten af verdens rom bliver produceret i det Caribiske øhav og landene i Mellemamerika, samt i den nordlige del af Sydamerika. Blandt de mest kendte rom producerende lande i regionen kan nævnes Barbados, Guyana, Jamaica og Venezuela, for bare at nævne nogle få. Romproduktion er ikke afgrænset til Syd- og Mellemamerikas lande og øer. Faktisk bliver der produceret rom i hele ”Sukkerrørsbæltet” som er det populære navn for det mavebælte omkring Ækvator hvor de klimatiske forhold gør det muligt at dyrke sukkerrør. Lande som Australien, Filippinerne, Indien og Spanien har en overraskende stor romproduktion.

Sukkerrørets oprindelse og Rommens historie

Navnet rom kommer af det engelske udtryk Rumbuillon, som betyder en ordentlig omgang ballade. Det var nok denne særlige gejst rommen frembragte i de pirater og andre godtfolk, som tog rommen til sig i starten af det syttende århundrede. Det var nemlig her drikken for alvor blev berømt og berygtet blandt kolonisterne i den nye verden og med tiden befolkningerne i den gamle verden. Men inden vi kommer til rommens guldalder skal vi først have opdaget sukkerrøret.

Al basis for rom er det ædle sukkerrør, Saccharum Officinarum, som stammer fra Asien. Sukkerrøret er en af de første afgrøder, som mennesket har dyrket og på Ny Guinea har arkæologiske udgravninger vist, at sukkerrør er blevet dyrket her for mere end titusind år siden.

Sukkerrøret kom til Nordafrika og Europa sammen med udbredelsen af Islam og de store arabiske erobringer i det syvende og ottende århundrede efter Kristi. Da Portugiserne og spanierne begyn-der at kolonisere Afrikas kyster omkring år 1450, har de sukkerrørsplanter med sig som de dyrker i de nye kolonier og handelsstationer. Sukker var på det tidspunkt et meget dyrt krydderi og symbol på status og magt. Sukkerproduktionen blev imidlertid først en guldgrubbe da koloniseringen af Amerika begyndte. Det var Christoffer Columbus der bragte sukkerrøret til Caribien på sin anden rejse i år 1493. Plantageslaverne opdagede med tiden, at saften fra sukkerrørene kunne gæres til en alkoholisk øl lignende drik, som nok har gjort det hårde liv i plantagerne lidt mere tåleligt. I starten var rom noget forfærdeligt stærkt stads. Man havde ikke kendskab til ordentlige destillationsmetoder og fadlagringens betydning for rommens kvalitet, var ikke noget man bekymrede sig om at vente på.

Sukkerproduktionen i de nyindvundne landområder var enorm mandskabs krævende og opslidende. I starten brugte plantageejerne indianere og hvide straffefanger til det hårde arbejde, men efterhånden som rørsukkerproduktionen tog voldsomt til og nye områder blev opdyrket, anvendtes i højere grad sorte slaver fra Afrika. Fra midten af det femtende århundrede og frem til afskaffelsen af slaveriet i slutningen det attende århundrede, blev millioner af afrikanske slaver fragtet til Syd og Nordamerika, samt Caribien. De var en del af den umenneskelige trekantshandel hvor handelsskibene købte slaver i Afrika for at sejle dem til den nye verden. Her lastede skibene sukker, rom og melasse som blev fragtet til den gamle verden og solgt med stor fortjeneste. Handelsskibene sejlede herefter atter tilbage til Afrikas kyster hvor rom og andre handelsvarer blev brugt til at købe flere slaver. Sejlskibe, Pirater og Grog De fleste forbinder nok et godt glas rom med sørøverhistorier, skattekister og Grog. Og der er faktisk noget om snakken. Et brev sendt fra den britiske ø Barbados i 1651 beskriver nøje den lokale alkohol ”Rumbuillon” alias ”Dræber Djævel”, som en forfærdelig drik fra det hede helvede. Det er ikke svært at forestille sig at det har krævet mandsmod og et godt helbred, at nyde sin rom på disse kanter. Bestemt en titel som pirater, fribyttere og sømænd med hår på brystet nemt har kunnet leve op til.

Inden Jamaica blev erobret af den engelske flåde i 1655, fra spanierne, havde de engelske sømænd modtaget en daglig ration af fransk Brandy. Efter erobringen blev Brandyen hurtigt skiftet ud med god Jamaica rom. Faktisk var det helt op til den 31. juli 1970 enhver sømands ukrænkelige ret, i den engelske flåde, at modtage to daglige udskænkninger af Grog. I starten blev den engelske flådes rom udskænket stærk og lige fra tønden. Sømændene tillagde sig hurtigt den unode at spare flere dages romrationer op i smug, for at kunne drikke sig fra sans og samling. For at sikre flådens duelighed og sikkert også for at mindske faren for mytterier, som for meget rom uden tvivl kunne opildne, blev rommen forskåret med vand fra år 1756. Denne blanding af rom og vand fik hurtigt tilnavnet ”Grog” efter initiativtageren Admiral Edward Vernon som blandt de jævne sømænd blev kaldt ”Old Grog”.

Romproduktion

Næsten alt rom fremstilles på resterne af rørsukkerproduktionen. Når sukkerrørene er høstet manuelt med machete køres de indtil sukkerraffinaderiet. Her valses sukkerrørene for, at udvinde den søde rørsukkersaft. Ligesom i vinproduktion opererer sukkerraffinaderiet med første og andet pres. Det første pres bliver til det fine gyldne rørsukker. Tilbage er en lys brun substans, kaldet lys melasse, hvoraf rørsukkersirup under kogning og efterfølgende presning udvindes.

Slutproduktet er en mørk brun klæbrig masse, kaldet mørk melasse. Den mørke melasse er fed og olieret, da det meste af rørsukkersaften er udvundet. Sukkerindholdet er dog stadig meget højt og det er på basis af dette restprodukt den gode rom laves. Melassen blandes op med varmt vand for at udbløde rest sukkeret. Dernæst tilsættes gær og efter nogle dages gæring haves en slags ”rom øl” på mellem 5 % og 9 % alkohol. Længden af gæringsperioden er med til at afgøre om rommen bliver let og frugtrig eller fyldig og karakterfuld. Ligeledes har gærtypen også en stor medindflydelse. Det færdige ”rom øl” kaldes ”Dead Wash” fordi alle gærcellerne er døde på grund af alkoholstyrken. Den oprindelige rom og nok også den bedste rom destilleres på Potstills. Et Potstill beskrives bedst som en løgformet destillationskedel og frembringer en fyldig, fed og olieret type spiritus. Det er muligt at destillere op til en alkoholstyrke på cirka 85 % ved denne klassiske metode.

Den mest effektive romproduktion, som også har karakter af at være mere industriel, laves på et såkaldt kolonneanlæg. Det er en kontinuerlig destilleringsproces, da der hele tiden påfyldes nyt ”rom øl” i bunden af destillationskolonnen. Dette er en forholdsvis ny produktionsmetode som først kom til Caribien i 1900 tallet. Metoden er meget effektiv og der destilleres op til en alkoholstyrke på cirka 95 %. Efter destillering lagres rommen på egefade i adskillige år før den tappes og drikkes. På grund af den høje varme og luftfugtighed i regionen udvikler rom sig hen mod 3 gange hurtigere end fx whisky i Skotland. Derfor skal man ikke lade sig skræmme af at prøve en flaske rom på måske kun 5 – 6 år.