Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Ny Whiskyblogger - denne gang to personer Mads Thorup og Kristian Henriksen

Ny Whiskyblogger - denne gang to personer Mads Thorup og Kristian Henriksen

Lær vores whiskyblogger at kende, denne gang ikke mindre end to gode venner som elsker whisky. 

Ny Whiskyblogger - denne gang to personer Mads Thorup og Kristian Henriksen



Om de to whiskyentusiaster

Vi hedder Mads og Kristian og er henholdsvis 31 og 34 år gammel med sammenlagt 18 - 20 års erfaring indenfor whisky. I godt ti år har vi kendt hinanden og elsker at mødes for at nyde en god dram whisky sammen og diskutere dens noter og karakteristikas.

Vi bor begge i Aalborg og mødes med en lille gruppe på fem mand stærk hver 2. - 3. måned, hvor vi smager og drøfter forskellige whiskyer i et forudbestemt emne.

Nogle af de temaer vi har været igennem er f.eks. cask strength, blended og danske whiskyer. Det giver os min. fem forskellige whiskyer fra hvert emne, hvor vi kan diskutere, hvad vi mener og tænker om de forskellige whiskyer og lytter til hinandens indtryk af whiskyerne. Noget af den viden håber vi at kunne formidle videre igennem denne blog til andre whisky entusiaster. 



Kort fortalt om os to:
  • Kristian er 34 år ung og uddannet som historiker med speciale i formidling. Kristian begyndte sin interesse for whisky for ti år siden, og har siden da haft stor erfaring med primært skotsk whisky men er ikke bleg for at begive sig ud i nye eventyr indenfor whisky-verdenen. Kristian er med i en lille privat loge (hvor jeg også er med i), hvor vi er en håndfuld whisky elskere, som mødes hvert 2-3 mdr. for at smage of drøfte whisky. Ikke altid fordi vi er enige om hvad der er bedst, men vi er altid enige om, at whisky har forskellige personlighedstræk ligesom os mennesker, og der skal være plads til alle.
  • Jeg, Mads, er 31 år og er uddannet bygningsingeniør og har otte til ti års erfaring med whisky. Jeg elsker en god dram og at prøve nye ting. Derudover har jeg en fin privat whiskysamling. Her har jeg en del indenfor det danske marked, hvor jeg både har smagt og investeret en del. Ligeledes har jeg stor interesse på det skotske marked, og følger også med i hvad der sker derovre, hvor jeg blandt andet har investeret i nogle nye unge skotske destillerier. Kan godt lide at have en finger med på pulsen og følger også med, for at se om jeg kan skaffe noget unikt til min private samling.
Sláinte,

Mads og Kristian