Absint og Pastis - Blogindlæg af Thomas Heie Nielsen

Produkterne er produceret af Liquoristerie de Provence. Det er et mellemstort destilleri som stadig producerer efter gamle håndværkstraditioner. Altså et craft destilleri uden automatiseringer. Al produktion foregår på samme sted. Vinslot, vinmarker og destilleri.

Blogindlæg af Thomas Heie Nielsen

Virksomheden producerer deres spiritus på en Alambic Pot Still. De producerer også gin og whisky. Men i dag handler det altså om Absint og Pastis. De primære smagsingredienser er lakridsrod, stjerneanis og fenikel. Og så ved du måske allerede godt hvor smagen bærer henad. Bingo. Lakrids.

Hvad er forskellen mellem en Absint og en Pastis?

Absint blev lavet først. Senere er man begyndt at lave pastis. Absint er hovedsageligt lavet af malurt, fennikel og stjerneanis. Stjerneanis er der også i Pastis. Men malurt er ikke i Pastis.

Du kender formentligt godt Pernod. Pernod er en klassisk pastis fremstillet på lakridsrødder, fennikel, stjerneanis og en hemmelig blanding af aromatiske planteekstrakter.

Malurt hedder på græsk apsinthion og på latin Artemisia absinthium, heraf navnet "absint". Gennembruddet for Absint kom da de Franske vinmarker i midten af 1800-tallet blev ramt af en sygdom, som slog op imod 90% af de Franske vinstokke ihjel. Man stod akut og manglede vin. Så man begyndte at drikke Absint. Dette fortsatte ind til d. 7. oktober 1910 hvor de Franske vinproducenter lavede kampagner hvor de ”slog Absint ihjel”.

Absint er Pastis oldefar. Man har altså lavet Absint længe før man begyndte at lave Pastis. Man har lavet Absint helt tilbage i det 16 århundrede, da man begyndte at handle med og importere stjerneanis fra Asien. Og ja. Oprindeligt var Absint medicin. Alle de skrøner du har hørt om kunstnere og andre, som blev helt kuk kuk, skøre, vanvittige og decideret (sinds)syge af at drikke Absint er delvist korrekte, MEN det var fordi man dengang ikke havde styr på sine cuts. Man tog simpelthen for meget med i sin destillation, også de knapt så sunde dele. Det sammenholdt med et dagligt og heftigt overforbrug af Absint – som i øvrigt ofte også var meget stærkt – gjorde, at nogle blev skrupskøre af at drikke Absint.

I dag har man naturligvis fuldstændig styr på sundhed og sikkerhed samt sine cuts og der kommer ikke noget giftigt eller farligt (ud over selve alkoholen) med i den færdige spiritus. Versinthe som lave de produkter jeg i dag skal smage, bruger kun hjertet i deres spiritusproduktion.

Fra Spanien i vest til Armenien i øst og fra Italien i nord til Israel, Libanon og Syrien i syd har man i flere århundreder produceret en art Pastis, altså en spiritus hvor den primære smag har været lakrids. Du har sikkert hørt om og måske smagt Sambuca, Ouzo og Raki. Men også Anis del Mono, Anisette Cristal fra Algeriet, Mastika fra Bulgarien og Arak fra området der dækker over Israel, Libanon, Jordan, Syrien og Libyen er typer af anis baseret spiritus, som på mange måder minder om hinanden.

Det var nok om urter og historie. Lad os smage på sagerne.

Versinthe La Blanche Absinthe 55%
Klassisk urtet og duft af lakrids. Meget fyldig og floral lakridsduft samt blomstermark. Smagen er tør og fyldig. Jeg får naturligvis en masse urtet lakrids men også noget sæbe. Ikke sæbe på en dårlig måde. Jeg smager også permynte og måske lidt æble og en lille smule salt. Det smager virkeligt intenst og godt. Måske synes du at 55% lyder meget voldsomt, at drikke rent. Men det er faktisk ikke sprittet eller skarpt på nogen måde. Men man kan også vande det ned med isvand. Det gøres meget rundt omkring i de lande hvor en ansisbaseret drik er populær. Hvis du blander vand i, så vil du opleve at drikken bliver sådan tynd mælkehvid.

Versinthe La Verte Absinthe 65%
Duften er mere urtet end lakridset. Men der er lakrids på duften, som er meget fyldig og floral. Det er i øvrigt en vild intens dyb og flot grøn farve. Duften er krydret. Der er lidt kommen i næsen, blomsterhonning og malurt. Smagen er meget krydret og meget kraftig. Tør og bitter. Sort peber. Eftersmagen hænger ved længe. Du kommer ikke til at høre mig sige det her ofte. Den her kan godt tåle, at blive vandet lidt ned. Jeg stak den en enkelt isterning og det blev den straks meget bedre af. Lidt nedvandet og lidt kold, så fungerer den virkeligt godt. Det her er også en Absint, som egner sig rigtig godt til at blive vandet langsomt ned med en sukkerknald hen over en Absint ske. Det er vigtigt at du ikke bare tyrer en sukkerknald og noget vand i din Absint. Det skal ske langsomt ellers fungerer det ikke.

Versinthe L’Amesinthe Absinthe 59%
Farven er lys grøn. Næsten kryptonit grøn. Men lysere end Versinthe La Verte. I næsen er der anis naturligvis. Men også citrusskal, lidt lime og frisk mynte. Meget delikat duft. Smagen er igen anis, lakridsrod, urter, hvid peber, grape. Et dejligt tørt og let bittert præg. Jeg får helt lyst til at drikke den med en mild let floral tonic. Det tror jeg vil gøre sig godt sammen. Det er måske den grapebitterhed og tørhed, som leder mine tanker i retning af en tør og bitter gin/tonic eller også er det fordi jeg skal til ginsmagning i aften.

Versinthe Aqualanca Orange Pastis 45%
Nu tror du måske, at det er en pastis som smager af orange. Det kunne ikke være mere forkert. Men farven er let orange. Den dufter super meget af lakrids, anis, frisk fennikel og en smule pebermynte. Det er dog kun lakrids og anis som indgår i produktet. Der er noget friskt og grønt over den. Meget intens og dyb smag. Lækkert. Og selv om det her måske lidt i Frankrig er en form for lakridslikør, så har det altså intet med det som vi herhjemme er vant til med diverse lakridsshots i fancy flasker og let alkohol. En ukompliceret med velkomponeret pastis.

Versinthe Le Pastis du Liquoriste 45%
Knapt så tung lakridset i næsen som Aqualanca. Lakridsnoterne ligger lidt dybere i glasset men er fint til stede. En meget krydret pastis med noter af peber og vanilje. De krydrede noter af lakrids, sort peber og vanilje er tydeligt til stede i smagen som holder ved ganske længe og har en tør afslutning. En lækker pastis for den lidt mere erfarne pastis drikker.

Versinthe Petit Bleu Pastis 45%
Det første man bemærker er den tydelige havblå farve som drikken har. Den er da også farvet med en fødevaregodkendt og fuldstændigt smagsneutral krystalblå farve. Farven skal symbolisere Middelhavet. Ret flot farve. Meget tiltalende. Du vilopdage, at når du tilsætter et par isterninger og en smule vand (i den rækkefølge) så bliver den blå pastis turkis og minder om vandet på en tropestrand. I næsen er der milde fine noter af anis, frisk fennikel og urter. Smagen er virkeligt lækker. Harmonisk og måske lidt mere blød og afrundet end de forrige pastis.

Drikketip:
Jeg har naturligvis smagt alle absint og pastis rent samt med en lille isterning og en smule vand. Det er også måden man drikker det på. Altså et glas med absint, derefter tilsætter du en isterning eller to og så en smule vand.

I Danmark er vi notorisk kendt for ude i verden, at være de største lakridsspisere. Derfor er absint og pastis genialt på det danske drinksbord. God fornøjelse med Liquoristerie absint og pastis.