0
0,00 DKK
Indtast søgeord
 

Evan Williams

Evan Williams

Det amerikanske brand, Evan Williams, fremstiller kvalitetsbourbon whiskey som destilleres og distribueres af Heaven Hill Company i Kentucky. Brandet har taget navn efter politikeren, entreprenøren og destillatøren, Evan Williams, der grundlagde Kentuckys første kommercielle destilleri tilbage i 1783, og hans destilleringsmetoder anvendes fortsat i dag til at fremstille Evan Williams Bourbon Whiskey. I dag er Evan Williams verdens anden bedst sælgende Kentucky Straight Bourbon Whiskey og det med god grund, for Evan Williams Whiskey er god kvalitetsbourbon til overkommelige priser. Blandt vores sortiment af Evan Williams finder du blandt andet Evan Williams Single Barrel Vintage Bourbon, der har vundet ”Whiskey of the year”-prisen hele fem gange.

Historien om Evan Williams Kentucky Straight Bourbon Whiskey, er samtidig historien om nybyggernes og legendernes USA. Evan Welshman, senere Williams, flyttede til Kentucky i 1780, og blot 3 år senere grundlagde han statens første destilleri. Det skete mest, fordi det var så besværligt at transportere majs dengang; det var langt lettere at destillere på stedet. Han blev medlem af Louisvilles Board of Trustees, og til hvert møde medbragte han en flaske whiskey – og ved hvert møde fik han en bøde for at gøre det. Med sådan en start er det let at forstå, at Evan Williams Kentucky Straight Bourbon Whiskey i dag er blandt USA’s mest elskede Bourbon Whiskeys.