Cookiepolitik hos Whisky.dk

Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre rundt på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookiepolitik
cards
0
0,00 DKK
Indtast søgeord...
 
emaerke

Destilleriet Als Whisky

   

Destilleriet Als Dansk Whisky

Destilleriet Als startede som noget af det første et samarbejde med Henric fra destilleriet Spirit of Hven omkring konfigurationen af deres store destilleringsapparat. Med sin store erfaring og medaljevindene sprit, blev han en uundværlig samarbejdspartner. Et 350L columnstill-apparat blev sidenhen bestilt og der skulle gå næsten 5 måneder før herrerne på Als modtog det. I mellemtiden startede de med et lille amerikansk destilleriapparat, udviklet af familien Stillz i sydstaterne. Familien har bygget destilleringsapparater i mange generationer og producerer årligt et begrænset antal destilleringsapparater.
 

Destilleriet Als' New Make

Deres new makes' rejse starter længe inden destilleringen. Nøje udvalgt dansk kvalitetsbyg, bliver maltet på maltfabrikken hos Fuglsang i Haderslev efter 150 års erfaring og traditioner. Den bliver efterfølgende brygget til den fineste ”distillers beer” som de kan bruge til whiskyproduktionen på destilleriet på Als. I en langsom opvarmningsproces påbegyndes destilleringen på en kobberkedel, og i løbet af 9 - 11 timer, er destilleringen færdig. De reneste dråber får lov at passere rektificeringskamrene. I næsen har new maken en tydelig maltet duft med søde noter af karamel og honning. Varmen fra spiritussen breder sig hurtigt i munden, dog uden at blive ubehagelig. Destillatet indtager hele munden på en behagelig måde og det bliver tydeligt for enhver at det har potentiale, til at blive til noget stort.

Whiskyen bliver lagret i 39 måneder på udvalgte Bourbonfade. Hvor det forventes at kunne underbygge de allerede eksisterende karamelnoter, med ege- og vaniljenoter. Kunstneren bag maleriet på forsiden af vores whiskyflaske er Thomas Eje. Han blev især kendt for at være del af Linje Tre-trioen, som siden 1979 har spredt glæde hos danskerne. Thomas blev stillet en fri opgave og efter at have hørt historien omkring samarbejdet med Fuglsang greb han chancen for at arbejde med et abstrakt fuglemotiv.

Thomas’ egne ord til billedet:
"Efter grundig research med både Bourbon, Blended- og Single Malt Whisky nåede jeg frem til et visuelt udtryk som bedst kunne beskrive nydelsesmomentet ved konsumering af de ædleste af dråber. Jeg er af den overbevisning, at kunstnerisk frihed ikke udelukkende er forbeholdt kunstneren selv."

Derfor har beskueren 3 valgmuligheder for en titel til værket: 1. “Delirium Tremens” 2. “Den er hanengaleme gal” 3. “Skrid Poul, det er en lukket fest” .
  • Bog - Dansk Whisky af Per Gregersen - Byens Forlag Whiskybog
    Varenr.: 899999-Dansk-Whisky-Per Gregersen
    Om bogen: De tager rundt på de fleste af de danske destillerier og får de sjove, skæve historier - det hele leveret i flot udstyr med et dejlig Coffee Book format. (Der tages forbehold for ændringer i tekst og design af bogen) Bag bogen står: Thomas Skovmand fra Byens Forlag, Peder Lund og Per Gren fra Gren&Lund samt Per Gregersen fra pgkommunikation. Har du smag for god whisky - og gode historier? Se videoen 'Dansk Whisky' her Bogen ”Dansk Whisky” – handler om de danske whiskyproducenter, som i disse år er i kraftig vækst og oplever hård medvind. Ja, gin er lige nu det helt store, men det ændrer ikke på, at whisky er og bliver en konge inden for spiritus; alene af den grund, at den er minimum tre år undervejs og kræver masser af omhu og kærlighed i processen. Det forstår de danske whiskyproducenter. Forhåbentlig forstår læserne af bogen det også… Projektet er i fuld gang og vi besøger de vidunderlige, sjove og skæve eksistenser, som knokler med at fadlagre den flydende livsglæde, som god whisky kan være. Ikke for at lave en smageguide til dansk whisky, men for at fortælle historierne om de mennesker, der står bag dette lille, men stærke danske iværksættereventyr. Forhåbentlig giver bogen lyst til at besøge de mange ildsjæle rundt om i landet. De har nemlig både gode historier og god whisky at byde på. Bogen designes og ideudvikles hos Gren&Lund, historierne skrives af journalist Per Gregersen og er udkommet på Byens Forlag. Så hvis du alligevel kun plejer at ønske dig sorte sokker og artige børn til jul, skal du måske allerede nu reservere plads under træet. Bare en tanke. Se uddrag fra bogen ved at klikke på "Download" herunder:
    • 1stk.á
      299,00DKK